Med den nye app “SAS EuroBonus Finder” er det slut med at huske alle de webshops, hvor du får EuroBonus point. Når du installerer appen, bliver du automatisk husket på, hvor du kan få EuroBonus point, når du besøger forskellige hjemmesider.
Nu reklamerer SAS for den nye app: EuroBonus Finder. Har du den, skal du ikke længere huske, hvor du kan få EuroBonus point. Det fortæller appen dig, når du besøger de forskellige hjemmesider.
Et par eksempler: Matas og CA.
Jeg installerede appen – og det betyder, at når jeg går ind på en webshop, så bliver jeg mindet på den aktuelle pointoptjening. Altså ikke længere noget med at gå og huske, hvor jeg får EuroBonys point – eller bruge tid på at tjekke.
Et eksempel er CA A-kasse, hvor vi lige nu får 5.000 bonuspoint og 1.000 niveau point, når vi melder os ind. Går jeg ind på siden www.ca.dk, så får jeg dette billede. Du kan ane CA’s hjemmeside i baggrunden.

Jeg gik også ind på www.matas.dk. Her fortæller EuroBonus Finder, at jeg kan optjene 50 bonuspoint på hvert 100 kroners køb.

SAS EuroBonus Finder virker kun for de parnere, der har tilmeldt deres webshop til EuroBonus portalen.
Jeg får eksempelvis også EuroBonus point, når jeg handler hos Schweizerbageriet i Aarhus. Det er en fysisk partnerbutik. Jeg får hele 75 bonuspoint, hver gang jeg handler for 100 kroner i butikken. MEN, det er ikke en webshop, der ligger på partnerportalen.Derfor bliver jeg heller ikke mindet om, at jeg optjener EuroBonus point, når jeg køber brød eller sandwichs hos bageren.

Sådan installerer du SAS EuroBonus Finder
SAS har en kort omtalen af appen på denne side. Her kan du også downloade appen. SAS skriver, at appen lige nu kun virker med Crome på desktop. Vi har testet appen på en bærbar, hvor den også virker. SAS arbejder på at få appen udviklet til at virke på flere browsere og på smartphones.

Appen er udviklet af “Loyalty Key AS”, der også står bag de systemer, der sørger for, at vi får EuroBonus point, når du handler i butikker og restauranter. Vi kan downloade version 1.2 af appen, der er opdateret 23. april 2026.

Da vi ville downloade appen, fik vi en advarsel om, at appen ikke er pålidelig i følge udvidet beskyttet browsing.

Når man søger flere oplysninger om, hvorfor udvidelsen ikke er pålidelig, kommer ingen direkte advarsler mod at bruge appen. Men vi får oplyst, at udvidelsen kan læse og ændre data på forskellige websites. Vi formoder, at udvidelsen også kan bruges til at indsamle oplysninger om vore aktiviteter på internettet.
Derfor får vi også denne oplysning om EuroBonus Finder på siden, hvor vi kan hente programmet: “Udvikleren har erklæret, at elementet ikke indsamler eller bruger dine data“
Det er muligt at fjerne “SAS EuroBonus Finder”, hvis du måtte fortryde. Det sker ved at vælge ikonet “udvidelser” i browseren og der vælge at afinstallere programmet.

Et appen smart eller irriterende
Lige nu har jeg lidt svært ved at beslutte mig for, om appen er smart eller irriterende. På den ene side er det fint, at vi bliver mindet om mulighederne for at optjene EuroBonuspoint i forskellige webshops.
På den anden side, kan det være ret irriterende med påmindelsen, når den ikke er relevant. Eksempelvis udbyder CA mange kurser og webinarer om karriere. Så når medlemmerne går ind på hjemmesiden for at finde inspiration, kan det i længden blive træls at få disse påmindelser om optjeningen af EuroBonus point.
Artiklen er baseret på information om SAS EuroBonus Finder på denne side.








