Stay More, Earn More er titlen på Hilton Honors sidste kampagne i år. Du får 2.500 bonuspoint ekstra for hvert ophold. Men du skal melde dig til kampagnen for at få de mange point.
Kampagnen Stay More, Earn More giver 2.500 ekstra bonuspoint på hvert ophold, der afsluttes mellem 23. oktober 2025 og 31. december 2025. Tilmelding skal ske på denne side. Og det er tilstrækkeligt, at du registrerer dig, før du tjekker ud.
Hilton Honors understreger, at man ikke kan optjene højere status i loyalitetsprogrammet med de ekstra 2.500 point optjent i kampagnen Stay More – Earn More. Dette er nok nødvendigt at understrege, for hos Hilton Honors kan du få sølv-, guld- eller diamant status enten ud fra antallet af ophold, antallet af overnatninger eller antallet af optjente basis point.
Kampagnen begyndte allerede fra 1. oktober – men i begyndelsen fik gæsterne kun 1.500 bonuspoint. Så Hilton Honors har vel fundet ud af, at det var lidt for nærigt. Men de flere point kommer ikke de gæster til gode, der afsluttede opholdet inden 23. oktober.
Det 2.500 kampagne point kan optjenes et ubegrænset antal gange.
Det er ikke muligt at optjene point på de specielle værelsespriser, der tilbydes gennem rejsebureauer. Ligeledes er en række andre specialpriser undtaget.
Hilton Honors understreger, at kampagnen kan blive ændret eller ophøre uden varsel.
Stay More, Earn More – hvad er 2.500 point værd?
De 2.500 point har en værdi på 75 – 100 kroner (lidt afhængig af, hvordan du indløser dem). Derfor har de en vis værdi på korte ophold på billige hoteller. Men skal du bo en uge på et hotel hvor værelsesprisen ligger på 3.000 kroner pr. nat, så vil værdien af kampagnen svare til en minimal rabat.
Vi tvivler derfor, at kampagnen vil ændre hotelgæsternes adfærd i stor stil. Det økonomiske incitament er simpelthen for lille til at flytte gæsternes reservationer fra andre hoteller til et Hilton hotel.
Men kampagnen vil helt sikker blive godt modtaget af medlemmer af Hilton Honors, som alligevel skal bo på et hotel, der er med i Stay More, Earn More. Og dermed også være med til at fastholde loyaliteten hos de eksisterende medlemmer.
Artiklen er baseret på en nyhedsmail fra Hilton Honors









Dit link til HH kampangen går til confirmation siden efter du har tilmeldt dig. Såvidt jeg husker var tilmeldings linket personligt, men er ikke 100% sikker.
Takker. Det er helt klart en fejl – men er nu rettet. Det er muligt, at linket i e-mailen var personligt. Men jeg har linket til den generelle tilmeldingsside. Så det skulle være på plads