Ny kampagne fra Marriott Bonvoy

Marriott Bonvoy giver 1.500 point ekstra, når jeg tager 2 overnatninger (eller flere). Og når jeg overnatter på et resort, så stiger den ekstra optjening af point til 4.500. For mig har de 1.500 point en værdi på 45 – 55 kroner. Så de ekstra point får mig ikke til at vælge et hotel, der er med under Marriott paraplyen. Men de kan naturligvis sammen med andre fordele blive udslagsgivende, når jeg skal vælge hotel.

Marketingafdelingen hos Marriott Bonvoy har ikke ligget på den lade side. Når jeg følger med i min foretrukne Marriott gruppe, kan jeg se, at mange af gruppens andre medlemmer får målrettede tilbud. Enten får de ekstra point eller også bliver de godskrevet med det dobbelte antal overnatninger i loyalitetsprogrammet. Men jeg har ikke fået nogle af disse mange tilbud. Hverken i min e-mail eller på min side hos Marriott Bonvoy. Men nu kom efterårets tilbud. Ikke et, som jeg umiddelbart vil juble over.

1.500 point på et ophold

Dette tilbud giver 1.500 point på et hotelophold på mindst to dage. Og når jeg vælger et af de mange ressorts, som også er med i mange af Marriott hotelkæder, så stiger gevinsten til 4.500 ekstra point.

Jeg har ingen planer om at tage en miniferie på et ressort – så derfor kan jeg kun fristes til at overnatte på et almindeligt hotel. Jeg har tidligere regnet mig frem til, at 1.500 point har en værdi på 45 – 55 kroner. D.v.s., at jeg får omkring 25 kroner om dagen på et todages ophold.

Hvis du ønsker at få de ekstra point, skal du tilmelde dig på denne side inden 13. november. Du får point på ophold fra 22. september til 22. november. Og for en god ordens skyld: Du kan ikke splittet et 4 dages hotelophold op på 2 reservationer og få point på begge reservationer. Så du skal som minimum skifte hotel. Det er næppe bøvlet værd for 1.500 point.

Du kan læse alle reglerne på denne side. I reglerne understreges det, at ophold reserveret gennem rejsebureauer og deres on-line portaler normalt ikke giver point. Vi kan også kun få point for et værelser hver nat. Så du får ikke flere kampagnepoint ved at reservere flere værelser (eksempelvis til familiemedlemmer eller kolleger).

Jeg har tilmeldt mig

Jeg har naturligvis tilmeldt mig, selvom jeg ikke har nogle aktuelle planer om at overnatte på et hotel, der er med i Marriott Bonvoy. For skulle det ske, at jeg kommer til at have 2 overnatninger på et sådant hotel, tager jeg naturligvis gerne imod de ekstra point.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here