Den ligner måske allermest et lidt mærkelig designet papirfly, men Soarigami er faktisk en meget praktisk gadget, som alle, der flyver meget, vil elske. Især dem, der rejser på Economy Class med begrænset plads til armene.
Soarigami sørger for, at det evige slagsmål om armlænene kan overstås. Måske ikke, hvis ens nabo i flyet er meget stædig og plads-erobreren. Men han eller hun vil nok sidde med store øjne og åben mund af forbløffelse, første gang vedkommende stifter bekendtskab med Soarigami.
Den nye gadget er en armlæns-opdeler. Med en lille mur mellem ¨sæderne for hver passager lige præcis den plads, der tilkommer ham eller hende. Nemig halvdelen af armlænet.
Som navnet antyder, er Soarigami dimsen inspireret af den japanske papirfolde kunst origami. Man folder armlæns-deleren ud, som laver man et papirfly.
Soarigami er dog ikke lavet af papir, men solidt genbrugs plastik. Nyheden kan efter brug foldes sammen, så den fylder meget lidt i tasken.
Prisen for den nye ”peace keeper” til flykabinen er 25 USD eller ca.160 kroner…
Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk – der dagligt skriver om rejser, gadgets og trends.