I slutningen af året vil Star Alliance selskabet Thai Airways modtage de første af i alt otte spritnye Airbus A321neo fly. Flyet forventes at blive taget i brug fra januar næste år. I modsætning til SAS, som har taget samme flytype i brug på enkelte langruter, vil Thai benytte deres A321neo på mellemdistancer. Alligevel er kabinen udstyret med Business Class-sæder. De vil virke bekendte for rejsende, som tidligere har fløjet med SAS.
Hos Thai er flyene konfigureret med 16 pladser i Business Class – kendt som Royal Silk Class – samt 159 sæder på økonomi klasse. I alt vil der være plads til 175 passagerer. Derimod har selskabet valgt ikke at tilbyde et særskilt Premium Economy afsnit, som SAS har på sine fly.

Til sammenligning har SAS indrettet deres A321LR med 22 sæder på Business Class, 12 sæder på Premium Economy og 123 sæder på Economy – altså 157 sæder i alt.
Samme type sæder på Business Class som hos SAS
Det er især Business Class, man vil genkende fra SAS. Thai har nemlig valgt de populære Vantage-sæder fra Thompson Aero. På første række har flyet fire sæder, mens der er to sæder på anden række. Sådan fortsættes med 4 sæder på de ulige rækkernumre og 2 på de lige rækker.




Læs også: Anmeldelse af SAS Business fra Oslo til New York
På Economy Class er kabinen moderne og lys. Vi lægger straks mærke til de store skærmene i sæderne.



De fire første destinationer
Den officielle premiere bliver den 16. januar 2026, hvor flyet indsættes på ruten mellem Bangkok og Phuket (TG221/222) samt Bangkok og Delhi (TG323/324).
Fra 16. februar 2026 føjes Hongkong (TG602/603) og hovedstaden Vientiane i Laos (TG570/571 og TG574/575) til rutekortet.
Det betyder, at rejsende, der i slutningen af vinteren skal flyver med Thai Airways direkte mellem Bangkok og de fire nævnte destinationer, har gode chancer for at opleve den nye flytype på førstehånd.










