Nu skal flyselskaberne tjekke, at du har visa eller ETA (Electronic Travel Authorisation), før du går ombord på flyet til Storbritannien. Denne stramning blev indført 25. februar i år.
Da danske statsborgere skulle have ETA godkendelsen for at rejse ind i Storbritannien lød rådene i nogle fora på internettet: Det søger du bare om i lufthavnen efter du har tjekket ind. Du vil ha’ godkendelsen, når du lander. Men det er slut nu.
De nye regler gælder for 85 nationaliteter, herunder rejsende fra Danmark, som ikke behøver visum. Disse rejsende vil kun kunne rejse lovligt til Storbritannien med en elektronisk rejsetilladelse (ETA). Det skal flyselskaberne tjekke, før du kan gå ombord på flyet. Denne regel blev indført 25. februar 2026.
Vi har tidligere skrevet om Storbritanniens ETA i denne artikel. Flere lande indfører lignende systemer. EU har for nyligt indført ETIAS og Japan er ved at indføre JESTA.
Gradvis skærpelse
Da ETA blev indført, blev reglerne ikke strengt håndhævet. Det var for at give besøgende rigelig tid til at tilpasse sig det nye krav. Andre lande som USA og Canada har anvende samme tilgang, da de indførte deres systemer (ESTA og ETA). Men nu skærpes håndhævelsen.
Siden lanceringen af ETA i oktober 2023 har mere end 13,3 millioner besøgende brugt systemet. ETA er nu en grundlæggende del af rejser, også for besøgende, der mellemlander i eksempelvis London og går gennem britisk paskontrol før rejsen fortsætter med næste fly.
Den britiske minister med ansvar for området, Mike Tapp, udtaler i pressemeddelelsen: “ETA’er giver os større magt til at forhindre dem, der udgør en trussel, i at sætte foden i landet og giver os et mere fuldstændigt billede af indvandring.
Han fortsætter: ETA er også bedre for rejsende. Digitalisering af immigrations systemet sikrer, at de millioner af mennesker, vi byder velkommen til Storbritannien hvert år, får en mere problemfri rejseoplevelse.”
Det er hurtigt og nemt at ansøge om en ETA. Det sker via denne side og koster £16. Selvom de fleste i øjeblikket får en afgørelse automatisk inden for få minutter, anbefaler det britiske myndigheder, at man søger 3 hverdage før rejsen. Det er for at tage højde for det lille antal sager, der kræver yderligere gennemgang.
Artiklen er baseret på en pressemeddelelse








