Nu kan du langt om længe booke Star Alliance bonusrejser hos SAS igen

Grafik: FinalCall.travel

Har du mange EuroBonus-bonuspoint på kontoen, så har det været noget af en udfordring at finde ledige bonuspladser igennem næsten halvandet år. Ikke mindst fordi SAS havde valgt at lukke ned for onlinebooking af Star Alliance rejser. Men nu er det langt om længe muligt at bestille via hjemmesiden igen.

Hvis du har forsøgt at bruge dine bonuspoint hos SAS det sidste halvandet års tid, så har det – mildt sagt – været noget af en udfordring. For det første så har SAS en fatal mangel på ledige bonuspladser på egne fly – specielt på Business og Plus, som er en af de mest fornuftige måde at bruge sine point på. Ja, hvis du vil rejse på Business, så er det faktisk så godt som umuligt at finde ledige pladser og dermed bruge sine bonuspoint fornuftigt.

Da mange norske og svenske kunder også har American Express 2-for-1 vouchers, som snart udløber – og i virkeligheden havde samme problem sidste år, så er der netop nu ekstra pres på. Her har SAS nemlig valgt at de ikke forlænger kundernes vouchere – uanset at det stort set er umuligt at bruge dem fornuftigt for tiden p.g.a. manglende tilgængelighed.

En af de eneste muligheder man har for at bruge vouchers og point, hvis man vil rejse på Business Class er at søge efter pladser hos Star Alliance partnere, men det har SAS altså haft lukket ned for meget længe på deres hjemmeside.

Man har dog kunnet ringe til SAS, men da man ikke selv kan søge efter ledige pladser, så har det været ekstremt tidskrævende og ikke mindst har det lagt et ekstra pres på kundeservice, som ofte kan være ganske udfordrende at komme igennem til – og villigheden til at søge efter ledige pladser har været – mildt sagt – svingende.

Langt om længe onlinebooking igen

Derfor er det også gode nyheder at SAS nu ser ud til at have åbnet for at man kan søge og bestille Star Alliance bonusrejser på deres hjemmeside igen.

På SAS svenske hjemmeside er der nu åbnet for booking igen og vi må gå ud fra at SAS også snart åbner for den danske og norske. Men indtil det sker, så kan du sagtens bruge den svenske side.

Du kan gå til dette link på SAS svenske hjemmeside for at søge efter ledige Star Alliance bonuspladser.

Bedre sent end aldrig.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here