Nu kan du igen flyve fra Forenede Arabiske Emirater til Danmark

Foto: Emirates

Fra søndag d. 7. februar 2021 er det igen muligt at rejse mellem Danmark og De Forenede Arabiske Emirater – efter at Danmark for forbudt indrejse med fly fra området i en periode.

Det som mange, fejlagtigt, ofte omtaler som flyveforbud fra De Forenede Arabiske Emirater, er nu ophævet. I virkeligheden har der dog ikke været tale om et flyveforbud, men i stedet et indrejseforbud, hvis rejsende kommer direkte fra f.eks. Dubai. Bl.a. fordi Danmark ikke har godkendt corona-test, som er taget i FAE.

Siden den 22. januar har det ikke været muligt at flyve til Danmark på fly fra FAE.

Nu har Danmark dog igen åbnet for at man kan rejse fra FAE og desuden anerkender man nu også igen Corona-test som er taget der.

Trafikministeriet skriver dog ikke nogen detaljer om hvorfor man pludseligt har ændret mening om kvaliteten på disse test, som man ellers tidigere har beskyldt for ikke at være troværdige.

Men fra søndag d. 7. februar 2021 kan man altså igen rejse til Danmark fra f.eks. Dubai ligesom man også kan teste sig i Dubai og få testen anerkendt for at komme med flyet til Danmark.

Man skal dog stadig overholde de nye og strenge regler for test samt isolering ved ankomst til Danmark.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here