Nu kan du betale mere for biofuel hos SAS

SAS fly ensomt på jorden i lufthavnen. Foto: SAS

Der er fuld fokus på et fremstå mest muligt klimavenligt hos SAS. Fra idag indfører det svenske flyselskab muligheden for at betale ekstra for din flybillet, hvis du gerne vil flyve på biobrændstof.

Der er efterhånden ikke få tiltag SAS er kommet med for at fremstå mere bæredygtige overfor passagererne. Klimakompensering for EuroBonus-medlemmer, ungdomsbilletter, egne ansatte, madkasser med vegansk og vegetarisk mad m.v. er bare nogle af dem.

Men fra i dag er det så passagererne, som skal være med til at betale. I forhold til de øvrige tiltag, som ikke har kostet passagererne ekstra (ihvertfald ikke som en direkte og specificeret omkostning), så vil muligheden for at tilkøbe biobrændstof på sin flyvning koste ekstra.

Faktisk omtaler SAS selv denne mulighed, som et ekstra eller “ancillary” produkt, som kunderne har mulighed for at tilkøbe fra i dag.

Fra 20. juni 2019 vil denne mulighed være tilgængelig via “My Bookings” på SAS hjemmeside, hvilket betyde at man altså skal gå ind på sin booking og aktivt tilkøbe biobrændstof, hvis man ønsker det (dog endnu ikke aktiv i skrivende stund). Fra september 2019, så vil muligheden også være tilgængelige direkte i bookingprocessen på hjemmesiden.

SAS skriver selv, at det beløb du betaler til biobrændstof går direkte til indkøb af den mere CO2-venlige brændstoftype. Iflg. SAS, så svarer indkøb for 100 svenske kroner til 20 minutters flyvning for én passager. Om SAS så har fratrukket prisen på den konventionelle brændstof, som de uanset ville have købt melder historien ikke noget om.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here