SWISS introducerede tidligere i år et nyt cateringkoncept ombord på flyvninger fra Geneve, hvor passagererne kan bestille mad fra et ganske stort menukort. Seneste tilføjelse til denne menu er at du nu kan bestille en ostefondue ombord.
Med start her i december, så tilbyder SWISS nu en ny version af deres såkaldte “SWISS Saveurs Menu” på flyvninger som starter i Geneve. Oprindeligt introducerede flyselskabet denne menu tilbage i maj måned 2018, men nu er der kommet en ny og opdateret version, hvor du bl.a. kan bestille den ikoniske schweiziske ret, Ostefondue.
Retten kan bestilles på flyvninger fra Geneve til Malaga, Athen, Stockholm, Moskva, Göteborg, Hurghada, Lissabon, St. Petersburg og Marrakesh.
Retten er lavet efter den oprindelige opskrift med 50% Vacherin Fribourg og 50% Gruyère ost, som er serveret med brød og som flyselskabet anbefaler man kombinerer med et traditionelt charcuterie udvalg med tørret kød, lagret skinke og Gruyère salami.
I menuen finder man også andre muligheder, som f.eks. varm chokolade lavet på ægte schweizisk chokolade, friskbagt pain au lait, traditionel Bircher Müsli eller specielle sandwiches.
Du kan se hele menuen på dette link
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.