I dag åbner Radisson endnu et hotel i Aarhus. Radisson RED bliver nyeste skyd på stammen i hotelkædens udbud af hoteller i Danmark.
I hjertet af Aarhus åbner Radisson i dag deres helt nye Radisson RED hotel.
Med en placering i Frederiksgade, så ligger hotellet godt placeret for besøg på f.eks. ARoS, Musikhuset eller andre attraktioner i Aarhus. Hotellet råder over 78 værelser og suiter med balkoner og et lobby-område, som skal indbyde til at gæster hænger ud i restauranten eller baren.
Restauranten Fred & Co tilbyder en menu med friske råvarer. Derudover findes også fitness faciliteter, gratis WiFi m.v.
Radisson RED er Radisson Hotel Groups nyeste hotelvaremærke, som blev introduceret i 2018. Hotellet i Aarhus er det første Radisson RED, som åbner i Norden, men der planlægges flere hoteller i bl.a. Oslo og på Island.
Kig indenfor i hotellet her:



Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.