Norwegian vender tilbage på Aalborg-rute

Foto: Cato Lien

Efter tre måneders pause genoptager Norwegian fra 1. juli flyvninger mellem Aalborg og København, der er Danmarks største indenrigsrute.

Norwegian havde egentligt meldt ud, at det kunne have lange udsigter inden de vendte tilbage med ruter til, fra og i Danmark. Men nu tyder noget på at de ser lidt lysere på fremtiden end for nogle måneder siden.

Det er den første rute, som Norwegian annoncerer uden for Norge siden COVID-19 pandemien for tre måneder siden lukkede ned for stort set al global luftfart. Norwegian har flere år i træk været det største flyselskab på ruten.

“Vi er glade for igen at kunne byde vores kunder velkommen ombord på vores rute mellem Aalborg og København. Vi fået rigtigt mange henvendelser fra kunder, der ville høre, hvornår vi kom tilbage. Det sætter vi rigtig stor pris på, for det viser, at folk værdsætter vores gode produkt, service og selvfølgelig gode priser, som vi er kendte for” siger Magnus Maursund, Senior Vice President Commercial Short Haul i Norwegian.

Fakta om flyvningerne

Norwegian starter flyvningerne den 1. juli og er planlagt med tre daglige afgange fra mandag til fredag, 2x AAL-CPH og 1x CPH-AAL om lørdagen og 2xAAL-CPH og 3x CPH-AAL om søndagen.

Husk at de skal bære ansigtsmaske når du flyver med Norwegian og bevæger dig rundt i danske lufthavne.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here