Norwegian satser på flere langruter udenfor Skandinavien

Norwegian har længe satset på at åbne nye langruter udenfor Skandinavien, som ellers tidligere var deres kernemarked. Denne gang er turen kommet til Italien, som får tre ruter til USA fra november måned.

De tre nye ruter, som vil åbne fra Rom i efteråret er til New York, Los Angeles og Oakland (i nærheden af San Fransisco). Bemærkelsesværdigt er det dog, at den nye New York rute vil gå til Newark lufthavnen og ikke til JKF, som Norwegian ellers hidtil har betjent fra de fleste destinationer. Fra Barcelona benyttes dog også Newark lufthavnen.

Norwegian har fløjet langruter siden 2013, hvor den første rute gik fra Oslo til New York. I starten havde selskabet store problemer med at flyve rettidigt med deres nye Dreamliner fly, som var forsinkede og driftsmæssigt var langt fra stabile.

De senere år har Norwegian satset mere og mere på at åbne langruter, som ikke har udgangspunkt i Skandiavien, hvilket kan tyde på at markedet er ved at være mættet til de traditionelle turistdestinationer, som selskabet primært henvender sig til.

Ombord på Norwegians Dreamlinerfly findes der to klasser. Den såkaldte Premium Class, der giver lidt større sæder samt mad, drikke og bagage inkluderet samt økonomiklasse, der som udgangspunkt ikke inkluderer andet end et sæde og en håndbagage – medmindre man tilkøber mad, drikke, sædevalg, bagage m.v.

Der findes ingen Business Class ombord på Norwegians fly.

Udmeldingen fra Norwegian om den nye base i Rom siger ikke noget om hvor mange (eller få) gange pr. uge, som Norwegian vil trafikere de tre ruter.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here