Norwegian med “Limited Edition Rewards 2018” – optjen en gratis langrutebillet eller opgradering

Foto: Cato Lien

Norwegian Rewards er også i 2018 klar med endnu en runde af deres populære “Limited Edition Rewards”, hvor du kan optjene en gratis tur/retur langrutebillet. Se her hvordan du gør. Eller begge dele, hvis du udnytter kampagnen optimalt.

Ikke nok med at “Limited Edition Rewards 2018” byder på muligheden for at optjene en tur/retur langrutebillet med Norwegian, så har du også muligheden for at optjene en gratis opgradering til “Premium Class”.

Flyv 20 tur/retur rejser og få en gratis langrutebillet

Hvis du i 2018 flyver mindst 20 tur/returrejser (eller 40 enkeltrejser) med Norwegian og optjener mindst 3.000 CashPoints, så vil du automatisk optjene én gratis langrutebillet tur/retur. Din gratis billet vil du kunne benytte i 2019.

Flyv 10 tur/retur på Flex og få en gratis opgradering til Premium Class

En anden kampagne er at hvis du flyver 10 tur/returrejser på Flex-klasse i 2018 (eller 20 enkeltrejser på Flex), så vil du få en gratis opgradering til Premium Class på langruterne. Denne opgradering kan ligeledes bruges i 2019.

For begge kampagner gælder det at du altid skal registere dit Norwegian Rewards medlemsnummer når du bestiller. Du kan bestille både direkte hos Norwegian eller via et rejsebureau.

Hvis du opfylder kravene for en gratis langrutebillet, så vil du i starten af januar 2019 modtage en email fra Norwegian med instruktioner om hvordan du bestiller. Du skal bestille din rejse senest 31. januar 2019, men du kan rejse hele året med undtagelse af disse perioder:

1 januar til 13 januar 2019
11 april til 24 april 2019
14 juni til 18 august 2019
13 december til 31 december 2019

Du kan frit vælge mellem alle Norwegians langruter og hvis du hellere vil rejse til en destinationer i Europa, så er det også muligt.

For kampagnen med gratis opgradering til Premium Class gælder sammen regler om at du vil modtage en mail fra Norwegian i januar 2019 og skal bestille din opgradering senest 31. januar 2019. For opgraderingen er der dog ikke begrænsninger i de perioden den kan benyttes.

Hvis du ønsker at medbringe rejsefæller på din rejse og opgradere dem, så koster det kr. 2.000 pr. vej pr. person at opgradere dem sammen med dig.

Hvis du når målene i begge kampagner, så er det også muligt at kombinere den gratis billet med opgraderingstilbuddet.

Du kan læse mere om kampagnen på dette link.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here