Norwegian lancerer højhastigheds-WiFi på europæiske ruter

Foto: Norwegian

Norwegian er begyndt at installere højhastigheds-WiFi på selskabets kortrute-fly af typen Boeing 737-800. Norwegian tilbyder allerede gratis WiFi på de europæiske flyvninger, men den nye tjeneste gør det muligt at streame musik, film og TV-serier. Næsten alle flyene i Norwegians europæiske netværk vil tilbyde den opgraderede WiFi-tjeneste allerede i slutningen af februar i år.

Norwegians passagerer får nu endnu mere at glæde sig over: Selskabet installerer løbende højhastigheds-WiFi på kortrute-flyene af typen Boeing 737-800. Passagerer på Norwegians flyvninger i Europa får dermed mulighed for at streame musik, film og TV-serier i luften. Selskabet tilbyder allerede gratis WiFi på europæiske ruter.

– Vi arbejder hele tiden med at forbedre kundeoplevelsen og er stolte over at kunne tilbyde højhastigheds-WiFi på europæiske ruter. Vi ved, hvor vigtigt det er for vores passagerer at være på nettet, og vi tror, at dette vil blive godt modtaget. Siden vi lancerede gratis WiFi på vores flyvninger i Europa i 2011, har flere millioner af vores kunder surfet ombord, siger kommerciel direktør i Norwegian, Helga Bollmann Leknes.

Tre WiFi-valg
Norwegians passagerer får nu valget mellem tre WiFi-pakker:

SURF er gratis og gør det muligt at surfe på nettet, sende tekstbeskeder og e-mails.
SOCIAL+SURF er højhastigheds-WiFi, som gør det muligt at surfe hurtigere på nettet og giver gør det muligt at bruge sociale medier. Prisen på SOCIAL+SURF er €5*.
STREAM+SURF er højhastigheds-WiFi som i tillæg til at surfe og opdatere sig på sociale medier også gør det muligt at streame musik, film og TV-serier. Prisen på SOCIAL+SURF er €12*.

*Priserne, som er pr. enhed, er i en prøveperiode sat til €5 og €12.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here