Norwegian kigger på nye baser i USA

Foto: Norwegian

Efter at Norwegians irske selskab – i sidste uge – fik godkendelse af de amerikanske myndigheder til at flyve til og fra USA, så har rygterne svirret om nye ruter og baser. Ifølge amerikanske lufthavnsrepræsentanter, så kigger Norwegian på to nye baser i USA. Den ene i New Hampshire.

Executive Director David Mullen fra Portsmouth International Airport i New Hampshire – nord for Boston – siger til Washington Times, at de har holdt møder med fire repræsentanter fra Norwegian omkring at åbne en af flyselskabets to nye baser i USA.

Portsmouth International Airport kan være en af Norwegians nye baser i USA.
Portsmouth International Airport kan være en af Norwegians nye baser i USA.

Ifølge Mullen, så håber han at Portsmouth bliver valgt som en af de to nye baser og han forventer at den anden vil blive Stewart International Airport – som ligger nord for New York.

Iflg. Mullen, så er et andet bud på en ny Norwegian base i USA Stewart International Airport nord for New York.
Iflg. Mullen, så er et andet bud på en ny Norwegian base i USA Stewart International Airport nord for New York.

Ruterne til USA, siger han videre, vil være fra flere byer i Irland og England samt en i Norge og Skotland. Iflg. Mullen taler Norwegian om at startpriserne til de nye baser skal være så lave som 69 usd pr. vej. (ca. kr. 500,-)

 

Får han ret i at Norwegian kigger på disse to lufthavne, så kan det også betyde at flyselskabet kigger på at ændre fokus på langruterne og fremover satse mere på billigere og mere afsidiges liggende lufthavne – tæt på de større byer. At bruge sekundære lufthavne er ikke nyt hos lavprisselskaberne – det har været fundamentet i Ryanairs forretningsmodel i Europa, men er ikke noget vi har set i større omfang på oversøiske ruter.

Dog flyver Norwegian i dag til Oakland, som sekundær lufthavn til San Fransico, så tanken om at udvikle den forretningsmodel er ikke fjern.

EFTERLAD ET SVAR