Norwegian indfører krav om ansigtsmaske

Foto: Cato Lien

Mens SAS og de fleste andre flyselskaber har indført krav om at passagererne skal bruge ansigtsmaske, så har Norwegian holdt midtersæder ledige, men ikke krævet brug af maske. Nu ændrer de dog også praksis og følger retningslinjerne fra EASA.

Fra onsdag d. 17. juni 2020 vil Norwegian også indføre krav om at passagererne skal bruge ansigtsmaske ombord på flyene. Dermed tilpasser de nu deres regler til at følge anbefalingerne fra EASA, som er de europæiske luftfartsmyndigheder.

Passagererne skal selv sørge for at medbringe en maske på flyvningerne. Alternativet er at man ikke får lov at rejse.

Norwegians øvrige tiltag for at minimere virusspredning er bl.a.:

– Passagerer bliver bedt om at holde afstand under boarding

– Håndbagage skal placeres under stolen foran for at undgå kødannelse i kabinen. Håndbagage som er for stor skal checkes ind på forhånd.

– Flyselskabet forsøger at holde midtersæder ledige, hvis passagerantallet gør det muligt. Dvs. at midtersæder er de sidste som bliver taget i brug.

– Ingen servering ombord for at mindske kontakt mellem passagerer og ansatte

– Flyene blive ekstra rengjort – bl.a. med desinficering.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here