Norwegian har startet billetsalget på ruter i Argentina

Dreamliner. Foto: Norwegian

Nu har Norwegian startet billetsalget på deres annoncerede ruter i Argentina.

Flyselskabet Norwegian starter nu billetsalget på de nye indenrigsruter i Argentina. De første ruter kommer til at gå mellem Buenos Aires og de populære turistdestinationer Córdoba, Mendoza, Bariloche, Neuquén og Salta. Den første flyvning i Argentina har afgang den 16. oktober 2018.

– Det er en stor milepæl for os i Norwegian. Vores mål er at give alle muligheden for at flyve, og de nye ruter gør det muligt at rejse indenrigs i Argentina til en rimelig pris. Ruterne vil bidrage til øget turisme, flere arbejdspladser og værdiskabelse i Argentina, et land, hvor flytilbuddet traditionelt har været begrænset. Argentina har et enormt potentiale, og disse ruter er blot begyndelsen på vores planer i Sydamerika. Nu ser vi frem til at byde både argentinere og andre rejsende velkommen om bord på vores nye, komfortable og mere miljøvenlige fly, siger koncernchef Bjørn Kjos.

Lokale og internationale rejsende vil kunne nyde alt fra vindistrikterne i Mendoza og Salta, aktive ferier på ski i Neuquén, Bariloche og Mendoza, den imponerende natur ved Iguazú-vandfaldene, storbylivet i Buenos Aires eller en kombination af disse.

Norwegian har også gode forbindelser mellem London Gatwick og Buenos Aires.

Om Norwegian Air Argentina
I januar 2018 modtog Norwegians fuldtejede datterselskab Norwegian Air Argentina drifttilladelse (AOC) fra de argentinske myndigheder. Indenrigsruterne betjenes af Norwegians Boeing 737-800-fly.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here