Norwegian flytter til Eventyr Lounge i København

Norwegian har hidtil tilbudt sine Premium passagerer adgang til Aviator loungen i Københavns Lufthavn. Men nu skifter de lounge for at styrke tilbuddet til de bedst betalende kunder.

Eventyr Loungen er den eneste lounge, som er placeret i non-Schengen området i Københavns Lufthavn. Det betyder at passagererne kan få overstået de – ofte lange – paskøer inden de går i loungen og dermed også kan opholde sig der indtil meget kort tid før afgang.

Eventyr Loungen er hidtil kun blevet benyttet af British Airways men nu får de altså selskab af lavprisselskabets kunder også.

På sigt kan vi nok forvente at flere flyselskaber flytter over til den nye lounge. Bl.a. må det forventes at enten Emirates eller Qatar Airways – eller endda begge vælger at benytte denne lounge på sigt. Loungen er nemlig allerede Halal-certificeret.

Sammenholdt med placeringen på non-Schengen, så er denne lounge p.t. bedste tilbud til disse selskabers kunder såfremt flyseskabet vælger at flytte.

Norwegian vil tilbyde adgang til denne lounge fra slutningen af august måned. Indtil da må passagererne stadig benytte Aviator loungen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here