Norwegian bekræfter ny USA base

Norwegian Boeing 737MAX. Foto: Boeing

Der har længe været snak om nye Norwegian baser i USA, hvor de kommende Boeing 737MAX fly skal baseret og flyve lidt mindre ruter til Europa. Her på FinalCall.travel kunne vi sidste år fortælle hvilke byer som var i spil. Nu har Norwegian bekræftet den anden base.

Norwegian har planer om at benytte de mindre 737MAX fly til at flyve mindre ruter fra sekundære amerikanske lufthavne til Europa. En ny base i Stewart International Airport ved Newbourg omkring 110 km fra Manhattan er allerede bekræftet. Men Norwegian har også kigget på mindre lufthavne andre steder i USA.

Nu har Norwegian bekræftet til USA Today at en anden base vil blive i Providence, som er New Englands tredjestørste by. Providence ligger i Rhode Island – cirka 80 km syd for Boston.

De nye Boeing 737MAX fly får rækkevidde til at krydse Atlanterhavet på de kortere ruter fra USA. Derfor vil oplagte ruter også være til England og Irland, hvor Norwegian ekspanderer voldsomt i øjeblikket. Men også Skandinavien ville være mulig fra disse to nye baser.

Boeing 737MAX har samme størrelse, som de små fly Norwegian i dag bruger på europæiske ruter – og byder altså ikke på samme komfort ombord, som på de større langrutefly. Men de mindre fly kan være med til at åbne nye markeder over Atlanten.

F.eks. flyver islandske WOW air idag med mindre fly fra Europa til mange destinationer i Nordamerika (dog med et stop på Island) og SAS benytter Privatairs Boeing 737 – i en specialudgave – på deres rute mellem Boston og København.

Med Boeings 737MAX og Airbus A321LR (long range), så vil fremtiden helt sikkert byde på flere af de mindre nicheruter til USA.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here