Norwegian aflyser 3.000 afgange og varsler midlertidige afskedigelser

Foto: Norwegian

Stort set alle flyselskaber aflyser mange afgange for tiden. Nu melder Norwegian ud, at de vil aflyse omkring 3.000 flyvninger frem mod midten af juni og varsler samtidigt midlertidige afskedigelser.

Norwegian har været ganske tilbageholdende indtil nu med at meddele deres planer for reducering af rutenettet i forbindelse med Covid-19 krisen. Men nu fortæller det norske flyselskab, at de vil aflyse omkring 3.000 afgange frem mod midten af juni og samtidigt varsler de midlertidige afskedigelser af en betydelig del af de ansatte.

Norwegian skriver i en pressemeddelelse, at de har oplevet en betydelig nedgang i antallet af fremtidige bookinger og derfor vælger de nu at aflyse omkring 3.000 afgang for at tilpasse produktionen til efterspørgslen. Det svarer til ca. 15% af den totale kapacitet i perioden fra midten af marts til midten af juni.

Aflysningerne vil ramme hele rutenettet og flere detaljer vil blive offentliggjort så snart aflysningerne bliver gennemført. Kunder som bliver ramt af aflysninger vil få direkte besked.

”Det er en kritisk periode for luftfarten, også for os i Norwegian. Vi opfordrer myndighederne til øjeblikkeligt at indføre tiltag for at reducere den økonomiske belastning for flyselskaberne for at beskytte afgørende infrastruktur og arbejdspladser”, siger koncernchef i Norwegian, Jacob Schram.

”Desværre vil aflysninger påvirke en betydelig andel af vores kolleger i Norwegian. Vi har indledt formelle dialoger med vores fagforeninger om midlertidige hjemsendelse. Vi vil fortsætte den konstruktive dialog med fagforeninger og medarbejdere for at komme igennem denne svære situation sammen”, siger Schram.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here