Norwegian åbner to nye ruter fra Danmark

Foto: Cato Lien

Norwegian åbner i vinterprogrammet for to nye ruter fra Københavns Lufthavn til Tyskland og Spanien.

Når vinterprogrammet træder i kraft ved udgangen af oktober, så vil Norwegian åbne to nye ruter fra Københavns Lufthavn.

Fra d. 31. oktober starter Norwegian med tre ugentlige afgange til München – med afgange torsdag, lørdag og søndag.

Fra 28. oktober åbner Norwegian med sin ene ugentligt afgang til Fuerteventura. En afgang, som flyves hver mandag.

Hos Norwegian er man glade for de to nye ruter.

– Med de to nye ruter imødekommer vi en efterspørgsel, vi oplever hos vores kunder. München er økonomisk kraftcenter for hele det centrale Europa og har samtidig en kæmpe kulturarv, og henvender sig dermed både til forretningsrejsende og til fritidsrejsende, der vil udforske det sydtyske. München ligger samtidig perfekt for skirejsende med rigtigt gode skisteder indenfor rækkevidde. Fuerteventura er et populært rejsemål fra flere af vores andre lufthavne i Skandinavien, så vi glæder os til at byde både fritidsrejsende og forretningsrejsende ombord på vores moderne og mere klimavenlige flyflåde, når vi åbner de to nye destinationer til efteråret, siger SVP Commercial Short Haul i Norwegian, Magnus Maursund.

Billetterne til begge ruter er sat til salg.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here