Norwegian åbner ny rute til populære feriedestination

Foto: Cato Lien

Norwegian lancerer en ny rute til populær feriedestination til sommer.

Bastia på øen Korsika bliver, som en ny destinationer, en del af Norwegians sommerprogrammet i 2018. Ruten får dog kun en ugentlig afgang.

Norwegian øger også antallet af afgange på andre af selskabets mest populære sommerruter fra København.

Korsika bliver ny Norwegian-destination fra Københavns Lufthavn. Flyselskabet vil i sommerprogrammet 2018 flyve til den franske middelhavsø én gang ugentligt. Korsika, der ligger nord for Sardinien, tilbyder sine besøgende et væld af kulturelle tilbud kombineret med klassisk sol- og strandoplevelser. Norwegian vil servicere ruten fra april til oktober 2018.

Flere afgange til populære sommerdestinationer
Norwegian opjusterer også antallet af afgange til flere populære feriedestinationer. I højsommeren går selskabet fra fire til seks ugentlige afgange til den græske ø Kreta og fra tre til seks afgange til italienske Pisa. Norwegian tilføjer også en tredje ugentlig afgang til Sicilien, ligesom kroatiske Split vil blive serviceret tre gange ugentligt mod to gange sidste år.

Endelig vil Norwegian tilbyde to ugentlige flyvninger til henholdsvis Sardinien, Cypern og portugisiske Faro fra sommerprogrammet start. Disse ruter fløj Norwegian kun i højsommeren sidste år.

”Vi er glade for at kunne tilbyde vores danske passagerer en ny rute til Korsika samt flere afgange til nogle af vores mest populære sommerdestinationer. Nye ruter og flere afgange giver flere valgmuligheder og større fleksibilitet, hvilket er vigtigt for vores passagerer. Vi glæder os meget til at byde vores danske rejsende velkommen hos os i vores moderne fly med gratis WiFi,” siger Thomas Ramdahl, kommerciel direktør i Norwegian.

Om ruten København-Korsika (Bastia)
Norwegian vil operere ruten fra København til Bastia med én ugentlig afgang, lørdag fra april til oktober 2018.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here