Norwegian åbner ny rute fra Europa til Canada

Norwegians Boeing 737MAX. Foto: Boeing

I dag lancerer Norwegian sin første rute til Canada. Den nye, daglige rute vil afgå fra Dublin til Hamilton/Toronto fra marts næste år.

Norwegian begynder direkte flyvninger mellem Irland og Canada den 31. marts 2019. Med gode forbindelser fra København, Oslo og Stockholm til Dublin bliver det dermed muligt at rejse med Norwegian til Canada fra Skandinavien via Irland.

-Et år er gået, siden vi lancerede vores første transatlantiske rute med Boeing 737 MAX, og vi kan se, at efterspørgslen er stor. Dette er vores allerførste rute mellem Europa og Canada, og vi ser frem til at tilbyde både nye og eksisterende kunder på begge sider af Atlanten høj kvalitet til lave priser om bord på vores nye, og dermed mere miljøvenlige fly, siger koncernchef i Norwegian, Bjørn Kjos.

Hamilton ligger i den canadiske provins Ontario. Toronto er mindre end 50 minutter væk i bil. Buffalo, Lake Erie og Niagara Falls er kun en times køretur derfra.

Norwegian vil flyve dagligt mellem Dublin Airport og John C. Munro Hamilton International Airport med opstart 31. marts 2019.

Ruten planlægges at skulle betjenes af Norwegians mindre Boeing 737 MAX fly med plads til 189 passagerer.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here