Norwegian med 12 procent passagervækst i august

Foto: Jørgen Syversen - Creative Commons

I alt valgte 2,9 millioner passagerer at flyve med Norwegian denne måned, hvilket er en stigning på 12 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Belægningen var uændret på 90 procent. På langdistanceruterne var belægningen 96 procent.

Både den totale trafikvækst (RPK) og kapacitetsvæksten (ASK) steg med 17 procent denne måned.

”Trafiktallene for august viser, at den positive passagerudvikling fortsætter med god belægning i alle markeder. Særligt er vi rigtig tilfredse med langdistanceruterne, som stadig appellerer til flere rejsende på begge sider af Atlanten”, siger Norwegians koncernchef Bjørn Kjos.

Norwegian gennemførte 99,6 procent af de planlagte flyvninger i august. Punktligheden denne måned var på 77,6 procent.

Norwegians flådefornyelse fortsætter med stor kraft i 2016, hvor selskabet i alt får leveret 21 fabriksnye fly. To fabriksnye Boeing 737-800 blevet leveret i august. Med en gennemsnitsalder på 3,6 år er Norwegians flyflåde blandt de mest moderne og miljøvenlige i verden.

EFTERLAD ET SVAR