Norwegian fjerner loungeadgang for sine Premium Flex kunder

Foto: Norwegian

Norwegian har tilbudt lounge til sine passagerer i Premium Flex på langruterne. Premium på Norwegians langruter er delt op i Premium og Premium Flex, hvoraf den sidste er den dyreste klasse. Nu er det altså slut for loungeadgang for alle, som har bestilt plads i Premium kabinen.

For akkurat et år siden skrev vi om at Norwegian – i det stille – havde fjernet loungeadgang for dem som havde købt sæde i Premium. Dengang bibeholdt de dog adgangen for Premium Flex kunder. Nu er det helt slut – for i en meddelelse til rejsebureauerne – skriver Norwegian nu, at de også fjerner loungeadgang for de passagerer i den allerdyreste billetklasse.

Læs også: Norwegian fratager en del af Premium kunderne adgang til lounge

Norwegian skriver:

Altså fjerner de muligheden for at benytte lounger allerede samme dag, som de skriver til rejsebureauerne. Her havde det måske været mere kundevenligt med lidt varsel. Begrundelsen virker også lidt svag. Det må vel – uanset – være bedre at have adgang til en lounge end ingen lounge.

Flyselskabet har allerede ændret på teksten på deres hjemmeside, hvor det fremgår hvad der er inkluderet i de forskellige klasser. Her fremgår det ikke længere at der er loungeadgang.

Så hvis du vælger at købe Premium Flex i stedet for Premium, så skal du være klar over at eneste forskel nu er lidt mere håndbagage og gratis ændring og refusion. Nedenfor er der et eksempel der viser priser på de forskellige klasser.

Vær opmærksom på at – i dette tilfælde – er Premium Flex faktisk en smule billigere end Economy Flex.

Hermed må kunderne erkende, at endnu en af fordelene ved at købe de dyreste billetter hos Norwegian er bortfaldet. Norwegian burde – i det mindste – have givet et varsel på sådan en ændring.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

 

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here