Nordic Choice gæster donerer over 1 mio. kroner til Unicef

Foto: Nordic Choice Hotels

Gæster og ansatte hos Nordic Choice Hotels har – i september – doneret over 1 mio. kroner til Unicef ved at få pulsen op. For hver gang gæster og ansatte træner, så donerer hotelkæden nemlig 15 kroner til organisationen.

I september gjorde både ansatte og gæster på Nordic Choice hotellerne en ekstra indsats for at få pulsen op. For hver gang en gæst eller ansat fik pulsen op i 30 minutter, så donerede hotelkæden nemlig 15 kroner til Unicefs arbejde med børn som er udsat for menneskehandel i Asien. Den megen aktivitet resulterede i en samlet donation på 1,5 mio. norske kroner i september måned.

Samarbejdet mellem Nordic Choice Hotels og Unicef, om at få pulsen op hos gæster og ansatte, startede helt tilbage i 2016 og er et af flere områder hvor de to parter arbejder sammen om at bidrage til at børn kan få en tryg nattesøvn – uanset hvor i verden de befinder sig.

Aktiviteten gennemføres årligt på samtlige Nordic Choice Hoteller i Norden og Baltikum og varer i fire uger. I år løb “Puls for Unicef” af stablen i september måned.

“Det er fantasitisk at se det engagement, som Puls for Unicef skaber hos vores gæster og ansatte. I år deltog mere end 4.200 ansatte – det er flere end nogensinde før. Vi er utroligt stolte og glade for, at så mange valget at deltage og, at vores gæster sætter pris på det vi gør, ved selv at engagere sig. Med Puls for Unicef giver vi både gæster og ansatte en mulighed for at hjælpe børn, der udsættes for menneskehandel, til at få en bedre fremtid. Samtidigt gør de noget godt for deres eget helbred. Takket være gæster og ansatte har 38.000 børn fået en tryg nats søvn” siger Torgeir Silseth, administrerende direktør i Nordic Choice Hotels.

I alt indsamlede årets arrangement over 1,1 mio. danske kroner (1,5 mio. norske kroner) til Unicef. Hotelgæsterne alene stod for over 26.000 træningspas, hvilket er rekord.

Nogle hoteller lavede også yderligere arrangementer, såsom 24-timers rundbold, dodgeball og plogging, som er et koncept, der går ud på at man samler skrald imens man løber.

I alt har Nordic Choice Hotels doneret næsten 23 mio. kroner til Unicef i samarbejdets løbetid.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here