Nogle flyselskaber kan bedre lide frequent travelers end andre

Boeing 747-400. Foto: Qantas

Der er stor forskel på hvordan flyselskaberne behandler deres allerbedste kunder og for den sags skyld rejsende med en lidt lavere status i loyalitetsprogrammerne. Australske Qantas har forstået at gøre noget specielt for kunder, som er lidt ekstra interesserede i fly.

Tidligere på året offentliggjorte de specifikke flyvninger fra Melbourne til Tokyo, som kun kunne bookes for bonuspoint. Det var altså ikke muligt at bestille plads for penge. Nu har de offentliggjort endnu en flyvning, som måske har større interesse for kunder der er interesserede i flyhistorie.

Her er der nemlig tale om den sidste flyvning for et af selskabets ikoniske Boeing 747-fly. Denne flyvning går mellem Sydney og Los Angeles. Umiddelbart efter denne flyvning, så flyves flyet til ophug i ørkenen.

Afgangen har Qantas midlertidigt lukket for salg af almindelige billetter og giver nu alle medlemmer af deres bonusprogram muligheden for at bestille en afgang kun for bonuspoint. Afgangen bliver sat til salg offentligt den 2. september 2019 og kan altså indtil da kun bookes for point. Sidste flyvning med dette fly foregår 13. oktober 2019.

Næsten hele flyet til bonusmedlemmer

Qantas har afsat mere eller mindre hele flyet til deres medlemmer. Iflg. Qantas er der følgende sæder til salg for bonuspoint til standard award prisen: 58 sæder på Business Class, 36 sæder på Premium Economy og over 200 på Economy Class. Flyvningen kan kun bookes via Qantas bonusprogram og ikke via deres partnere.

Fantastisk idé

At reservere sæder til medlemmerne af bonusprogrammer på specifikke og specielle flyvninger er en fantastisk idé. Ikke mindst får flyselskabet folk til at bruge en masse point, men det er også en rigtig god mulighed for loyale kunder, at få adgang til disse specielle oplevelser.

Gid flere flyselskaber ville lære af det

Vi ville ønske at flere flyselskaber ville gøre brug at lignende tilbud. At samle loyale kunder giver ikke blot flyselskaberne en unik mulighed for at give dem ekstra oplevelser på disse flyvninger, men med så mange flyinteresserede samlet, så bliver det uden tvivl også en fantastisk rejse.

Forestil dig f.eks. selv, hvis SAS havde forbeholdt deres første afgange med det nye Airbus A350 til deres mest loyale kunder, som kunne booke afgangen for bonuspoint? Det havde været årtiets oplevelse for flyinteresserede.

SAS forsøger, men ikke helhjertet

Dog er det ikke helt ukendt for SAS at lave specielle arrangementer for deres bedste kunder. F.eks har de inviteret Diamond-medlemmer til et After Work-arrangement i september måned. Her er der dog mest tale om at marketingevent, som kunderne faktisk selv skal betale point for at medvirke i, hvilket de har modtaget en del kritik for i sociale medier.

Derudover har SAS også haft besøg i Legoland, Eksperimentriet m.v., men det kunne være fint at se arrangementer som rent faktisk handler som flyselskabets kerneforretning. Hvad med netop at lave en introduktionstur med det nye Airbus A350? Eller et behind-the-scenes besøg i hangarerne? Flyselsakaberne har mulighed for at lave eksklusive arrangementer, som man ellers ikke får adgang til – og det ville være langt mere interessant end at kunne købe entrebilletter til kendte forlystelser for sine bonuspoint, som man forøvrigt kan købe for penge alle andre af årets dage. Det ville måske også løse problemet med at det er så godt som umuligt at bruge sine bonuspoint på interessante flyvning p.g.a. mangel på tilgængelighed.

Tommelen op til Qantas for dette initiativ, som vi håber flere vil lære noget af.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here