Farvel til SAS Plus

Foto: Haakon Farstad Brekke

I dag er dagen for store ændringer i SAS’ ombordprodukt. Vi siger farvel til SAS Plus, som fra i dag er erstattet af “Premium” på indenrigs- og interkontinentale ruter og “Business Class” på europæiske ruter.

Rejser man udenrigs fra i dag og har billet i SAS Business Class, kan man forvente sig et ledigt midtersæde på afgange med Airbus A320-fly samt en opgraderet servering. Der vil også være gardin mellem Economy Class og Business Class, og toilettet foran er reserveret til Business Class-passagerer. Bemærk også, at der maksimalt tilbydes 7 rækker med Business Class på hvert fly. Det betyder, at man ikke længere kan forvente, at mandag morgen-afgangen til London består af 29 rækker med Business Class. Er det fuldt, så er det fuldt. Det gør formentlig tilbuddet mere eksklusivt. (Vi har tidligere oplevet en sådan London-afgang, hvor de bagerste 4 rækker var SAS Go, og resten SAS Plus …)

Derudover bliver der ændringer i SAS’ lounger, som tidligere har været opdelt i en SAS Business-del og en SAS Gold-del. Disse er fra i dag slået sammen, så der ikke længere er klasseskel mellem lounger, men én lounge for alle, der er kvalificeret til loungeadgang.

Vi har tidligere skrevet om, hvad man kan forvente af den nye SAS Business i Europa. Du kan læse mere om det på denne link. Vi var derfor spændte på at se, hvad der ville blive tilbudt i dag.

Serveringen i SAS Premium indenrigs

Vores reporter Håkon rejste her til morgen fra Trondheim til Oslo i den nye Premium-kabine, og han rapporterer om en god og forbedret morgenmadservering.

Foto: Håkon Farstad Brekke
Her var både en god yogurt og en sandwich sammen med juice, i en pæn indpakning. Foto: Håkon Farstad Brekke.

Serveringen i Business Class

Vi har fået et billede af menuen på morgenflyvningen fra Stockholm til København. Den ser sådan ud:

Det kan ud fra billedet se ud til, at det er det samme måltid, som blev serveret på Oslo – Stockholm i morges.

Foto: Catalin N Ludvigsen

Af drikkevarer er udvalget også opgraderet i den nye europæiske Business Class. Der tilbydes nu Champagne og vin fra store flasker. De små flasker er væk. Så de, der rejser i dag og i den kommende tid, kan nyde:

  • Charles Heidsieck Brut Reserve Champagne
  • Joseph Drouhin Laforet Bourgogne Chardonnay 2002, hvidvin
  • Massolino Barbera d’Alba 2024, Piemonte, rødvin
  • Scandinavian Clouds, Mikkeller, øl
  • Carlsberg Export, øl
  • Mikkeller Drink’in the Sun, 0% alkohol øl
  • Gin/tonic med Harahorn
  • Bloody Mary
  • Negroni Sbagliato drink
  • Hugo Zero, italiensk mocktail (alkoholfri)
  • Plus det velkendte udvalg af alkoholfrie drikkevarer

Ændringer i loungen

Den største ændring er, at loungerne ikke længere er opdelt i 2 dele: SAS Lounge og SAS Gold Lounge.

Lounge oppdelingens tid er forbi og dette skiltet har du nok sett for siste gang. Foto: Oscar Eliassen Flink

Nu er der én stor lounge for alle, som har adgang. Den “nye” store lounge er opdelt i zoner til arbejde, afslapning og mad/drikke. Bemærk også, at væggen mellem de to tidligere adskilte lounger er fjernet, så der nu er fuld gennemgang fra begge sider.

Kart over den nye SAS loungen på utland i Oslo. Foto: Oscar Eliassen Flink

Madserveringen i den nye lounge vil følge konceptet fra SAS Gold Lounge. Nogle af vores læsere, som har været i loungen her til morgen, kan fortælle om den velkendte mad på buffeten og ingen større ændringer, som de har lagt mærke til.

Den nye spritbaren i SAS loungen på OSL. Foto: Oscar Eliassen Flink

En ændring er, at der er opsat en separat bar i lokalet, hvor der serveres spiritus. Tidligere var det jo kun i Gold Lounge, at der var adgang til spiritus.

Rejser du ofte, kan du søge om medlemskab i vores Facebook-gruppe “Frequent Traveler Danmark”. Her opfordrer vi vores læsere til at dele billeder af den nye SAS-servering, som de oplever i den kommende tid.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here