I morgen letter Icelandair for første gang mod Tampa

Fra imorgen, d. 6. september, letter Icelandair mod Tampa Bay på Floridas golfkyst for første gang.

Med fire ugentlige afgange: onsdag, fredag, lørdag og søndag bliver der god adgang til Floridas vestkyst. Solskinsstaten er dog ikke et nyt bekendtskab for Icelandair for selskabet flyver allerede til Orlando som ligeledes er helårsrute.

Tampa ligger ved den mexicanske golf og er områdets administrative centrum for de 4,5 millioner indbyggere. Tampa og omegn er især kendt for turisme og kystbyer som St. Petersborg, Clearwater Beach og Sarasota. Floridas eksotiske golfkyst er dog ikke så kendt på vores kanter endnu, men det er der fremover gode muligheder at lave om på.

Vil man i ordets bogstaveligste betydning kombinere de to sider af Florida, er det meget lige til for der er under to timers kørsel mellem Tampa og Orlando: Flyv ud til den ene destination og hjem fra den anden.

Icelandair tilbyder stopover i Island på vej over Atlanten og kontrasten er jo fuldkommen, hvis man vælger Florida som slutdestination. Man kan blive i Island i op til syv dage uden ekstra billetomkostninger, rejsen deles i to og man får Island med i ferieminderne.

Icelandair har 47 destinationer heraf 19 i Nordamerika: 14 i USA med Cleveland, Ohio fra 2018 og fem i Canada.

Flyselskabet har base i Island og udnytter således landets gode beliggenhed midt mellem Nordamerika og Europa for at udbygge et stadigt voksende internationalt rutenetværk med Island som centrum.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here