Scandic Friends er loyalitetsprogrammet for Scandic Hotels. Nu kan alle med Diamant, Guld eller Sølvkort i EuroBonus få status hos Scandic Friends. Og næsten alle med status hos Scandic Friends kan få status hos EuroBonus.
Denne artikel er primært skrevet til vore læsere, som kender EuroBonus – men ikke kender Scandic Friends. Derfor er vægten lagt på at beskrive fordelen for EuroBonus medlemmer, som matcher status hos Scandic Friends.
Hvis du har diamant-, guld- eller sølvkort hos EuroBonus, bør du gå ind på denne side og får status hos Scandic Friends. Bemærk: Du skal logge ind på din SAS profil, for at kunne læse mere om statusmatch.
Scandic hotels har loyalitetsprogrammet Scandic Friends, der er beskrevet her. Programmet har 7 medlemsniveauer, der kort er beskrevet i denne oversigt

Det skal specielt bemærkes, at en højere status alene udløses af dit forbrug. Det er altså ikke antallet af overnatninger, der giver status, men alene forbruget (det skal bemærkes, at du får point på forbruget FØR moms). På det niveau, som nye medlemmer kommer ind på, får du 2 point for hver krone, du bruger. Og når du har optjent 5.000 point (altså brugt 2.500 kroner før moms = 3.125 kr. efter moms), så ryger du op på næste niveau.
Når du kommer op på niveau 4, så får du 2,5 point for hver krones forbrug – og fra 6 får du 3 point. Altså en bonus på henholdsvis 25% og 50%, som man også ser hos mange andre hoteller.
Statusmatch går begge veje
Men har du allerede nu et sølv, guld eller diamantkort hos EuroBonus, så får du også status hos Scandic Friends. Det fremgår af denne oversigt:

Med andre ord:
- Diamant medlemmer får status som True Friend, der er det 6. niveau hos Scandic Friends. Fordelene er bl.a.:
- Gratis morgenmad – også hvis du IKKE overnatter på hotellet
- Restaurantvoucher på 150 kr/nat
- 15% rabat i restauranten
- Tidlig check in / sen check ud
- Opgradering til bedre værelse
- 48 timers værelsesgaranti
- Guld medlemmer får status som Loyal Friend, der er det 5. niveau hos Scandic Friends. Fordelene er bl.a.
- 2 for 1 morgenmad: Inviter en ven på gratis morgenmad. Også når du ikke overnatter på hotellet
- Restaurantvoucher på 100 kr/nat
- 15% rabat i restauranten
- Tidlig check in / sen check ud
- Opgradering til bedre værelse
- Sølvmedlemmer får status som Dear Friend, der er det 4. niveau hos Scandic Friends.
- Restaurantvoucher på 75 kr/nat
- 15% rabat i restauranten
- Tidlig check in / sen check ud
- Opgradering til bedre værelse
- Almindelige EuroBonus medlemmer vil ikke får højere status hos Scandic Friends.
Få status match hos andre hotelkæder
Dette er også genvejen til at få statusmatch hos andre hotelkæder. Jeg skrev tidligere om statusmatch hos Best Western i denne artikel. Hvis du ikke har status hos andre hotelkæder, kan du nu bruge EuroBonus til at få status hos Scandic – og efterfølgende bruge denne nye status til at få højere status hos andre hotelkædet.
Match fra Scandic Friends til EuroBonus
For fuldstændighedens skyld, skal jeg også nævne, at statusmatchen også går den anden vej
- True Friends får Diamantstatus hos EuroBonus
- Loyal Friends får Guldstatus hos EuroBonus
- Dear Friends får Sølvstatus hos EuroBonus