Lufthansa vil tilbyde “senge” på Economy Class

Airbus A350-900. Foto: Lufthansa

Flyselskaberne har i denne tid ofte svært ved at fylde deres fly op med passagerer, men det betyder at de forsøger at tilpasse sig og komme med nye måder at tjene penge på. Nu vil Lufthansa tilbyde sig en “seng” på Economy Class – på udvalgte ruter. Naturligvis mod et tillæg.

Lufthansa kalder det nye tilbud for “Sleepers Row” og det består i praksis af en sæderække, som du har for dig selv i Economy Class, men hvor du kan lægge dig og sove på tværs af 3 eller 4 sæder.

Tilbuddet kan dog ikke bestilles på forhånd, men først når du checker ind eller står ved gaten lige før boarding. Prisen starter ved 159 euro.

Dette tilbud kan give Lufthansa mulighed for at hente lidt af de tabte penge ind på de usolgte sæder, som ellers står tomme. Udover at disponere over 3 eller 4 sæder ombord på flyet, så vil du også få udleveret en komfortabel pude, et tæppe og en topmadras, som flyselskabet selv beskriver som “Business Class Kvalitet”

Ombord kan du slå armlænene op og lægge dig til rette. “Sengen” er dog nok ikke den bredeste man kan forestille sig, men mange vil nok mene det er bedre end at sidde op i 10-12 timer.

Sikkerheden under flyvningen bliver klaret med et specielt sikkerhedsbælte, som kan benyttes mens man ligger ned.

Kun på de længste ruter

Lufthansa vil tilbyde dette på sine længste ruter. De ruter som i udgangspunktet er over 11 timer lange. Det gælder for den amerikanske vestkyst, ASien, Sydafrika samt Central- og Sydamerika.

Prisen vi ligge på mellem 159 og 229 euro per strækning og kan som nævnt først bookes ved checkin eller i gaten.

En anden fordel ved at bestille “Sleepers Row” er at man får Priority Boarding og kan gå ombord først.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here