Ansigtsgenkendelse blev udviklet til brug i lufthavne efter terrorangrebet på World Trade Center d. 11. september 2001. Det bruges af myndighederne i pas- og sikkerhedskontrollen. Men nogle flyselskaber har også eksperimenteret med at bruge det i stedet for boarding pass – hvad enten det er på papir eller smartphonen. Men nu stopper Lufthansa og Star Alliance med at bruge biometrisk ansigtsgenkendelse i en række europæiske lufthavne.
Det er sket før: Man er stoppet med at bruge ny teknologi, der skulle gøre vores hverdag mere effektiv. Nu har Lufthansa sendt en lidt kryptisk meddelelse til virksomhedskunderne: På grund af teknologiske og lovgivningsmæssige udviklinger vil den nuværende Star Alliance Biometrics Hub-tjeneste blive afviklet.
Lufthansa skriver ikke mere. Men bag denne beslutning ligger nogle overvejelser om at overholde den fremtidige GDPR lovgivning i EU. Og dermed også at sikre privatlivets fred. Dertil kommer at den teknologiske platform er blevet forældet.
Afvejningen mellem effektivitet og privatliv blev allerede diskuteret for 6 år siden i denne korte video produceret af The Wall Street Journal.
Hvad gør Lufthansa?
Lufthansa Group har på forsøgsbasis testet og udviklet biometriske applikationer. Vi har tidligere skrevet om dette tiltag. Det var for at kunne tilbyde et nyt servicekoncept baseret på den dengang nye teknologi. Hensigten var, at man ville tilbyde frequent flyers hurtigere og stort set kontaktløs adgang til sikkerhedskontrol og gates gennem biometrisk ansigtsgenkendelse. Dette arbejde vil fortsætte.
Men siden slutningen af november har Lufthansa Group afviklet det igangværende arbejde i lufthavnene i Frankfurt/Main, Hamborg, München og Wien. Som tidligere skrevet, så skyldes det primært en forventet ændring i GDPR-lovgivningen samt ændringer i den anvendte teknologi.
Basis ligger i det biometriske pas
Det hører med til historien, at det biometriske pas, som nu udstedes til EU statsborgere indeholder alle nødvendige information til at lave biometrisk ansigtsgenkendelse. Det er også denne teknologi, der anvendes i paskontrollens automater, når vi ikke skal forbi en medarbejder.
Dermed har myndigheder i autoritære lande allerede i dag mulighed for at bruge biometrisk ansigtsgenkendelse til overvågning af befolkningen og turister på gader, i offentlige bygning, banegårde og hvor vi ellers bevæger os rundt.
Det er naturligvis et personligt spørgsmål, om man gerne vil have begrænsninger på, hvad samfundet og virksomheder må indsamle og analysere af personlige data. Men jeg ville helt sikkert blive utilfreds, hvis ansigtsgenkendelsen bliver brugt bredt i lufthavnen til eksempelvis også at analysere mine indkøb i restauranter og taxfree. Og derefter danne basis for de tilbud jeg får, når flyets personale kommer rundt med salgsvognen for at tjene lidt ekstra til flyselskabet. Jeg vil heller ikke være glad for, at sådanne data indsamlet i lufthavnen kan blive solgt og bruges i algoritmer, der vælger, hvilke annoncer jeg får når jeg bruger google maps, eller når jeg er på Facebook og andre sociale medier. Det er formentlig også sådanne overvejelser, der ligger bag opdateringen af GDPR reglerne.
Artiklen er inspireret af en nyhedsmail fra Lufthansa.
