Lufthansa fejrer jomfru flyvninger 2. påskedag

Lufthansa fejrer 100 års fødselsdagen med at gentage selskabets 2 første flyvninger. De fandt sted 6. april 1926. Derfor laves to ekstraflyvninger på mandag, 2. påskedag 2026. Begge gennemføres med langdistance fly, der har jubilæumsbemalingen.

Når Lufthansa laver jubilæumsflyvninger påskedag, hedder afgangene naturligvis LH1926 og LH2026.: Lufthansas specialflyvninger vil følge de samme ruter som de første flyvninger for præcis 100 år siden. Begge fly vil afgå fra Berlin på mandag kl. 15.00. Og alle billetter er naturligvis allerede solgt.

To to fly bruges normalt på langdistance ruter – og har jubilæumsbemalingen: Den store trane. Derfor skal de også først flyves til Berlin fra henholdsvis Frankfurt og München. Det sker mandag morgen med mere end 400 passagerer ombord. Lufthansa har inviteret nogle af virksomhedens medarbejdere og deres partnere. Desuden vil der blandt passagererne også være influencers og journalister.

Fejring i Berlins lufthavn

Mere end 600 gæster forventes til en festlig begivenhed i Berlin Brandenburg Willy Brandt Lufthavn. Desuden regner Lufthansa med at talrige tilskuere og luftfartsentusiaster vil tage plads på lufthavnens besøgsterrasse for at overvære denne særlige parallelle afgang, påskemandag kl. 15.00

Først fly fra Berlin til Zürich

Den 6. april 1926 lettede et Fokker Grülich F II fra Berlin-Tempelhof Lufthavn med kurs mod Zürich. Flyet havde 2 passagerer om bord, et nygift par. Det var nødvendigt at lande i Halle, Erfurt og Stuttgart undervejs på den 850 km lange tur for at tanke op.

Fokker F II

Normalt flyver LH1926 fra München kl.11.00 og lander i Berlin kl. 12.05. Men 6. april er dette flynummer reserveret til jubilæumsflyet, en Boeing 787, der afgår fra Berlin kl. 15.00 og ankommer til Zürich kl. 17.00. Flyet vil naturligvis passere Halle, Erfurt og Stuttgart, hvor Fokkeren landede for 100 år siden.

Første fly fra Berlin til Køln

6. april 1926 lettede et Dornier Komet III D-580 fra Berlin. Det havde kurs mod Køln. Der var kun én passager om bord. Den knap 580 km lange tur blev gennemført med en mellemlanding i Magdeburg.

Dornier Komet III – dog ikke D-580 modellen

På mandag gennemføres jubilæumsturen med en Airbus A350 (se forside fotoet). Den har naturligvis fået fly nummer LH 2026, som ellers normalt bruges til det tidlige aftenfly fra München til Düsseldorf,

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Lufthansa

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here