Luftfartsansatte i nødråb: Red vores jobs

Ansatte i den britiske luftfart kom igår med et desperat nødråb til både den skotske og engelske regering om at fjerne nogle af de meget strikse rejse- og karantænerestriktioner. De frygter at det kan koste tusindvis af jobs når passagererne forhindres i at rejse.

I går gennemførte luftfartsbranchen i Storbritannien deres “Travel Day of Action” demonstration for at få politikerne til at lempe på de meget strikse rejse- og karantænerestriktioner i Storbritannien.

Tusindvis af ansatte i luftfarten – både rejseagenter, piloter, kabinepersonale og lufthavnsansatte protesterede mod den skotske og engelske regerings strenge rejserestriktioner. De ønsker at der skal åbnes for flere rejser denne sommer – for at redde deres jobs.

De ansatte samlede sig bl.a. i Glasgow Airport kl. 14.00 onsdag – og kreerede et pressebillede, hvor de havde stavet ordet “HELP” med biler, som ellers under normale forhold ville være travlt beskæftiget i lufthavnen.

Derek Provan, som er chef for AGS Airports der ejer lufthavnene i Aderdeen, Glasgow og Southhampton siger:

“Vores lufthavne har tabt over 3 mio. pund pr. måned siden marts sidste år, mens vi har holdt åben. Men mere vigtigt så har en tredjedel af vores ansatte mistet deres jobs – uden selv at være skyld i det.”

“Uden en klar genåbningsplan i horisonten og mangel på betydelig og meningsfuld support fra regeringen, så kan tusindvis af ansatte se frem imod en usikker fremtid.”

“Regeringen må gøre noget nu for at sikre en industri, som har leveret så meget til vores land og – hvis den får den rigtige hjælp nu – også vil spille en vigtig rolle i et genopbygge vores økonomi”

Specielt er der stor bekymring for at miste mange rejsende i den vigtige sommersæson, som netop er startet. Det er en kritisk periode på året, som skaber det økonomiske grundlag for tusindvis af jobs.

Demonstrationen havde stor opbakning i mange dele af landet. Bl.a. samledes over 800 personer sig udenfor Parlamentet i London, 200 personer i Edinburgh og 100 i Belfast.

AGS Airports vil have følgende iværksat for at redde de mange jobs i luftfarten:

  • Tillade internationale rejsende at returnere ud fra et “trafiklys” system og dermed udvide den såkaldte “grønne liste”.
  • Målrettet finansiel hjælp – heriblandt forlængelse af orlovsstøtte.

Det forventes at regeringen vil komme med en opdatering på det såkaldte “trafiklys-system” i næste uge – ligesom kravene for at rejse internationalt skal gennemgåes d. 28. juni 2021.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here