Luftfarten vil have fælles-europæiske vaccinepas

IATA – The International Air Transport Association – opfordrer nu alle medlemslandene i EU til at støtte et initiativ om fælles-europæisk vaccinepas for at få gang i rejsebranchen igen.

Forslaget om fælles-europæisk vaccinepas kommer fra den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, som har foreslået at EU-landene går sammen om at lave et digital og fælles vaccinecertifikat eller -pas. Passet skal gøre det muligt for alle vaccinerede at rejse frit indenfor EU uden at fremvise test.

I et åbent brev til præsidenten for Europakommissionen, Ursula von der Leyen, opfordrer IATA’s generaldirektør, Alexandre de Juniac, alle medlemslandene til at koordinere deres regelværk som kan hjælpe med at åbne for rejser i Europa.

IATA mener at et fælles vaccinepas, som giver adgang til at rejse frit i Europa vil gavne økonomien og give fornyet frihed til at genskabe fri bevægelse indenfor unionen.

Forslaget kommer fra den græske premierminister, Mitsotakis og IATA opfordrer til at Europakommissionen og alle medlemslande hurtigst muligt tager forslaget til sig.

Organisationen mener at et fælles-europæiske vaccinepas er fundamentalt for at genåbne grænserne og at alle medlemslande derfor skal implentere og anerkende det.

Ifølge det græske forslag, så skal passet medvirke til at genetablere den globale mobilitet og være en motor for at få økonomien på ret spor igen.

IATA mener at forslaget fra den græske premierminister vil være nøglen til at få åbnet for rejser igen og få industrien genetableret. Organisationen understreger dog, at det kræver at regeringer starter med at samarbejde meget mere effektivt end hidtil og kommer dermed også med en dirkte kritik af den måde regeringer hidtil har samarbejdet på.

Han henviser til at de meget forskellige nationale regler har medvirket til at ødelægge den globale mobilitet og dermed også luftfarten. At genopbygge det tabte kræver samarbejde.

EU’s statsoverhoveder mødes d. 21. januar og på dette møde er det græske forslag på agendaen.

IATA håber at det på mødet bliver besluttet at samarbejde om et fælles-europæiske vaccinepas.

Læs også: IATA starter test med Travel Pass, som kan åbne for rejser igen

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here