Nu kan du købe adgang til Emirates lounger i Dubai

Fremover vil det være muligt for Emirates Skyward-medlemmer, og dem de rejser sammen med, at besøge Emirates’ lounger i Dubai. Mod betaling kan de nemlig få adgang til de forskellige lounges, uanset hvilken klasse de rejser på.

Nu kan rejsende med Emirates’ økonomiklasse, hvis de er medlemmer af bonusprogrammet SkyWards, få adgang til Emirates Business lounge i Dubai mod betaling af et gebyr på på hele 100 US dollars, og for 200 US dollars kan de få adgang til First Class-loungen. Prisen er helt klart i den høje ende af hvad loungeadgang koster.

Business Class-kunder kan få adgang til First Class-loungen for et gebyr på 100 US dollars. Gebyret giver adgang til de forskellige lounges i fire timer.

 First og Business Class-rejsende såvel som sølv, guld og platin-medlemmer af SkyWards kan besøge Emirates’ lounges i Dubai ganske gratis.

Til sammenligning koster loungeadgang i nogle af de andre lounger i Dubai under halv pris af hvad Emirates opkræver.

Priseksempler på loungeadgang i Dubai via Loungebuddy.com
Priseksempler på loungeadgang i Dubai via Loungebuddy.com

For en familie på fire, så vil man altså skulle betale ca. 2.750 kroner for adgang til Emirates Business lounge – og over 5.500 kroner for adgang til First Class loungen. Til sammenligning koster adgang til loungen på det lufthavnshotel, som ligger inde i terminalen omkring 1.000 kroner for fire personer. Der er ingen tvivl om, at Emirates lounger er lækre, men prisen er altså også i den stive ende.

Emirates har i alt syv lounges i Dubai International Airport, som fordeler sig i ankomsthallerne A, B og C, og hver ankomsthal har en First Class og en Business Class lounge.

Alle Emirates’ lounges er designet med fokus på detaljerne og med moderne interiør. Emirates forsøger hele tiden at forbedre deres lounges, derfor istandsættes Business-loungen i ankomsthal B for et større beløb på 11 millioner US dollars.

Ud over en gourmet restaurant kommer loungen også til at indeholde en bar, badefaciliteter, et wellness-område, en vinkælder og et område specielt designet til børnene.

Den ny-renoverede lounge kommer desuden til at indeholde tre områder med forskellige koncepter: Et barista område i samarbejde med Costa Coffee, et område med fokus på sundhed og sunde mad- og drikkevarer i samarbejde med Voss Water samt et eksklusivt område med Möet og Chandon champagne.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here