Jeg havde booket en billet fra København til Ljubljana med LOT, via Warszawa, med næsten et døgn i Polen. Det kan ofte lade sig gøre at få sådan en “gratis” ophold, da stop under 24 timer tæller som en mellemlanding (layover), og ikke et stopover.
LOT flyver tre gange om dagen mellem København og Warszawa, mens SAS flyver to. LOT benytter brasilianskbyggede Embraer 195 på de fleste flyvninger, men fra sommerprogrammet (fra 28. marts 2017) opgraderer man til den lidt større flytype CRJ900.
LO462 København – Warszawa
Boarding foregik fra gate B19 i Kastrup, der er den fjernest beliggende gate i finger B. Da flyet var fyldt, bad gateagenten passagererne om at overholde zoneboardingen, således at passagerer bagerst i flyet boardede først.
Sædekonfigurationen er 2-2, altså fire på hver række. På min afgang var der en række med business class (række 1) og en med premium economy (række 2), mens jeg sad på række 4, bag gardinet.
Der er ikke meget plads i hattehylderne, men da indchecket bagage ikke koster noget hos LOT (1 x 23kg inkl), var det ikke et problem at finde plads til min håndbagage.
LOT byder på en snack (Prince Polo, en slags chokoladekiks, der efter sigende er legendarisk populær i Polen), vand, samt kaffe og te, og derudover kan man købe øl, vin, sodavand, sandwiches og snacks til yderst rimelige priser. Eksempelvis koster en Heineken PLN 8 (cirka 14 kr), mens en sodavand koster PLN
5 (cirka 9 kroner).
Flyet var godt fyldt op bag gardinet. Faktisk var der vist kun et enkelt ledigt sæde, mens der kun sad en enkelt passager på economy plus, og en enkelt på business class. På business er sædet ved siden af blokeret, således at der kun sidder en passager pr to sæder.
Sæderne er af mørkeblåt læder, med indstillelig nakkestøtte, og med relativ god benplads, og dermed et ganske udmærket og komfortabelt økonomiklasseprodukt.
Der er i øvrigt strømudtag under hvert sæde, hvis man ønsker at lade sin telefon eller andre gadgets op.
Kaptajnen fortalte at flyvetiden fra København til Warszawa var beregnet til 1 time og 10 minutter, så selvom vi kom cirka et kvarter forsinket i luften, landede vi før planmæssig ankomst i Warszawas Chopin-lufthavn, der kun ligger få kilometer fra centrum af den polske hovedstad.
Jeg havde en indchecket kuffert, som jeg ved guldskranken blev spurgt om jeg ønskede checket ind til Warszawa, eller helt til Ljubljana, men da jeg havde mine toiletsager og andre ting, jeg måske skulle bruge i Warszawa, havde jeg checket den ind. I CPH måtte jeg bede den ellers meget servicemindede checkin-agent om at sætte et prioritymærke på kufferten, selvom det sjældent gør en forskel i Europa.
Det skulle senere vise sig, at min kuffert kom som den første på bagagebåndet.
LO617 Warszawa – Ljubljana
I Warszawa checkede jeg ind i et separat område længst til højre i terminalen, der er dedikeret til business class og status kunder. Der var ingen kø, og det gik lynhurtigt og gnidningsfrit.
LOT flyver kun tre gange om ugen til Ljubljana, og det foregår med Bombardier Dash 8 Q400, en canadiskbygget flytype som SAS også tidligere havde i flåden, men som de måtte skille sig af med efter en stribe uheld.
Som oftest når man flyver med propelfly, foregik boarding fra en busgate, nemlig fra gate B1 i Warszawa Chopin Airport.
Vi var kun 15 passagerer (ingen foran gardinet) i det 70-sæder store fly, så jeg havde række 4 helt for mig selv. Der blev som på den forrige flyvning serveret gratis kaffe, te, vand, samt Prince Polo-chokoladekiks, mens sandwiches, snacks og øvrige drikkevarer blev solgt.
Sædet var som på forrige flyvning i mørkeblåt læder, men ikke helt så komfortabelt som på Embraer 195’eren, der fløj mig til Warszawa. Sædeafstanden kunne der dog ikke klages over, og knytnævetæsten blev bestået med bravour.
Det meste af turen foregik over et skydækket Centraleuropa, så jeg fik ikke så meget værdi for mit vinduessæde. Efter i mange år at have foretrukket gangsæde, er jeg faktisk begyndt at foretrække vinduet på kortere flyvninger. En stor del af glæden ved at flyve, som jeg vitterligt elsker, er trods alt at kigge ud og benoves over at bevæge sig med 800 kilometer i timen, mens man kigger ud over de bittesmå byer og iagttage vandpytter, der rent faktisk er store søer.
Efter en pittoresk landing i Ljubljana, taxiede vi hen mod terminalen, men som næsten altid med propelfly, var det med bus til selve terminalbygningen. Inden de 15 passagerer var ude af flyet, havde handlingpersonalet tømt flyet for kufferter. Selvom vi kun var cirka 50 meter fra terminalen, gav chaufføren os den store rundtur. Adria er Sloveniens nationale selskab, og i øvrigt Star Alliance partner sammen med SAS, og det var også primært fly fra Adria, der var på tarmac’en.
Ved bagagebåndet kom min kuffert igen som den første.
Fotos: Jens Fisker
