Løsning på Golf-konflikt er godt nyt for flypassagerer

Igennem de seneste tre år, så er konflikten mellem Qatar og Saudi Arabien samt tre andre Golf-stater medvirker til at mange flyruter i området er blevet meget længere end nødvendigt. F.eks. har Qatar Airways ikke fået lov til at flyve igennem Saudi Arabiens luftrum. Nu ser det ud til at der er en løsning på vej.

Iflg. Reuters er der nu gennembrud i forhandlinger om at løse konflikten i Golf-området efter at amerikanerne har forsøgt at mægle i konflikten. Mediet skriver at man forventer at en ny aftale underskrives i dag tirsdag.

Som en del af denne aftale vil Saudi Arabien igen åbne sit luftrum for Qatar, hvilket betyder at Qatar Airways kan flyve en mere direkte vej på mange ruter og dermed gøre flyvetiden lagt kortere.

Tidligere har Qatar Airways måtte undgå Saudi Arabisk luftrum og flyve store omveje til flere destinationer.

Eksempel på omvej for Qatar Airways mellem Addis Ababa og Doha, hvor de ikke kan flyve igennem Saudi Arabiens luftrum. Screenshot: Flightradar24

Saudi Arabien, UAE, Bahrain og Egypten har siden midten af 2017 indført en handels- og rejseembargo mod Qatar da de beskylder landet for at støtte terrorisme. Qatar nægter og siger at denne embargo underminerer deres selvstændighed.

Ifølge kilder fra Det Hvide Hus, så vil Saudi Arabien nu løfte blokaden, mens de tre andre lande afventer. Amerikanske regeringskulder siger dog til Reuters, at de forventer at de andre tre lande vil følge Saudi Arabien. Til gengæld vil Qatar droppe retssager, som er relaterede til blokaden.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here