Krydstogt-rederi tilbyder penge for ikke at aflyse

Pool på Carnival Magic. Foto: Flemming Poulsen

Flyselskaber, hoteller og ikke mindst krydstogtrederier er under et enormt økonomisk pres lige nu for at begrænse skaderne efter Covid-19, som spreder sig i hele verden. Nu tilbyder krydstogtrederi kunderne penge for ikke at aflyse deres cruise.

Flyselskaber aflyser afgange og flyver med tomme sæder, hoteller står gabende tomme og krydstogter rammes af masseaflysninger efter at de amerikanske myndigheder nu fraråder folk at tage på krydstogt.

Og mens de fleste rederier nu har ændret deres afbestillingsvilkår, så kunderne har mulighed for at ændre til et nyt krydstogt, så tilbyder Carnival Cruise Line de kunder, som ønsker at gennemføre en kontant gevinst.

I et brev, som Carnival har udsendt til kunder, som allerede har booket et cruise, der har afrejse i den kommende tid, så kan man få op til 200 dollars pr. kahyt, hvis man vælger ikke at afbestille sin rejse.

Vi er kommet i besiddelse af brevet som er udsendt:

Som du kan se, så tilbyder Carnival nu, at alle som skal på et krydstogt inden 31. maj 2020 kan flytte sin afrejse til et andet cruise og få afbestillingsgebyret som en voucher, der kan bruges til fremtidige krydstogter.

Noget mere overraskende er det, at Carnival også tilbyder de passagerer, som alligevel ønsker at sejle en kontant præmie på op til 200 dollars pr. kahyt – afhængig af krydstogtets længde.

Beløbet bliver sat ind på kundens konto ombord på skibet og kan bruges til at handle for undervejs på krydstogtet.

Tilbuddet gælder p.t. for krydstogter fra USA, men der arbejdes på løsninger for de europæiske afrejser.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here