Korean Air har indgået en købsaftale på 44,8 milliarder dollars. For det beløb får selskabet 103 Boeing fly og yderligere 21 reservemotorer. Dermed gennemfører Korean Air den indkøbsplan, der blev annonceret i Washington DC i august 2025.
Kontrakten med Boeing har en værdi på 36,2 milliarder dollars for 103 fly. Flyselskabet har også afsluttede aftaler på i alt cirka 8,6 milliarder dollars med GE Aerospace og CFM International. For dette beløb får Koreran Air 21 reservemotorer og en 15-årig aftale om vedligeholdelse af motorerne på 28 fly.
Korean Air og Boeing havde en underskrivelsesceremoni den 15. september på Conrad Seoul-hotellet. Blandt deltagerne var Walter Cho, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Korean Air og Hanjin Group; Stephanie Pope, præsident og administrerende direktør for Boeing Commercial Airplanes; Gaël Méheust, præsident og administrerende direktør for CFM International; og Youngje Kim, præsident for GE Aerospace, Korea.
“Det er et stolt øjeblik for Korean Air at få vores Washington-aftaler i mål i dag. Dette er meget mere end en forretningsaftale. Det er et bevis på tilliden og den ubrydelige alliance mellem vores to lande,” sagde Walter Cho, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Korean Air og Hanjin Group.
Cho tilføjede: “Mens Boeing leverer vores vinger, giver GE os hjertet i vores flåde. Denne historiske investering sikrer den pålidelighed og effektivitet, vores kunder forventer, så vi kan fortsætte med at forbinde mennesker og virksomheder mellem vores to økonomier.”
Flyordren omfatter 20 Boeing 777-9’ere, 25 Boeing 787-10’ere, 50 Boeing 737-10’ere og otte Boeing 777-8F fragtfly. Motoraftalerne dækker 21 reservemotorer fra GE Aerospace og CFM International samt en 15-årig vedligeholdelseskontrakt for 28 fly.
Denne investering sikrer en forudsigelig langsigtet plan for selskabets flåde. Planen vil også understøtte kapacitetsvæksten efter integrationen med Asiana Airlines. Overgangen til den næste generation af fly vil også forbedre flådens samlede brændstofeffektivitet og understøtte flyselskabets mål for CO2-reduktion.
Det var muligt at færdiggøre vores hensigtserklæring i Washington takket være tilliden og støtten fra både regeringer, vores finansielle institutioner og vores partnere. Vi vil udnytte denne flådemodernisering til at styrke vores konkurrence fordel, udtaler en talsmand for Korean Air.








