Kom med til “Points & Pints” julearrangement i København

Her på FinalCall.travel er vi det førende samlingspunkt for danske frequent travelers – både på internettet og i den virkelige verden. Nu kan du komme gratis med til vores populære Points & Pints arrangement i København.

Traditionen tro, så arrangerer vi med jævne mellemrum en hyggelig “get-together” for vores læsere, som elsker at rejse lidt mere end gennemsnittet. Arrangementet er afslappet og hyggeligt og giver dig muligheden for at møde andre, som også elsker at rejse – og ikke mindst godt kan lide at dele ud af deres mange erfaringer.

Her deles der gode tips til rejsemål, flyselskaber, bonusoptjening og meget mere. Mød endelig op – uanset om du er erfaren eller ny i dette community, så er alle velkomne. Du vil blive forbavset over hvor meget der er at lære, som kan gøre dine rejser lettere, bedre og billigere i fremtiden.

Denne gang samarbejder vi med Københavns nyeste hotel, CitizenM, som ligger på Rådhuspladsen i København. Her mødes vi i deres lækre “Living Room” på 7. etage med flot udsigt over Rådhuspladsen og med kolde Mikkeller øl i hanen. Hotellet kan også byde på et stort udvalg af deres egne cocktails eller andet du måtte ønske.

Arrangementet finder sted:

Tirsdag d. 18. december 2018 kl. 17.30

På CitizenM på Rådhuspladsen i København

(Tag elevatoren til 7. etage)

Det koster ingenting at være med – men du betaler for dine egne drikkevarer.

Du skal blot tilmelde dig på dette Facebook Event for at deltage.

Husk også at, hvis du ikke allerede er det, så kan du blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe – Frequent Traveler Danmark – hvor der dagligt deles masser af gode tips. Her får du ofte bedre og hurtigere svar på rejserelaterede spørgsmål end hos flyselskaberne og hotellerne selv. Meld dig ind i gruppen på dette link.

Tilmeld dig Points & Pints i København d. 18. december 2018 kl. 17.30

Baren i Living Room. Foto: Flemming Poulsen
Baren i Living Room. Foto: Flemming Poulsen

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here