Kom med til den nye Berlin Brandenburg Lufthavn

Foto: Berlin Brandenburg Airport

Nu er der ikke længe til at den – ekstremt forsinkede – Berlin Brandenburg Airport åbner. Kom med på en dagstur sammen med andre frequent travelers og se den nye lufthavn.

Det er nu ganske vist. Fem år efter Berlin Brandenburg Airport blev færdigbygget er den nu snart klar til at åbne.

Som Skandinaviens førende hjemmeside for Frequent Travelers, så giver FinalCall.travel dig en rigtig god mulighed for at opleve den helt nye lufthavn og nye Lufthansa Lounge sammen med andre frequent travelers.

SAS har oplyst os, at de vil gennemføre deres første flyvning til den nye lufthavn søndag d. 8. november 2020 og netop denne dag rejser en stor flok af medlemmerne fra Frequent Traveler Danmark Facebook-gruppen til Berlin for at opleve den nye lufthavn. P.t. er der langt over 20 medlemmer, som er booket på turen. Gå ikke glip af at rejse som en del af gruppen af danske frequent travelers.

Ifølge SAS nuværende ruteplan, så flyves der på nedenstående afgange, som også er dem langt de fleste gruppemedlemmer har valgt at bestille billetter på:

08NOV CPH-BER SK1673 – 08.30-09.25
08NOV BER-CPH SK1678 – 21.10-22.10

Lige nu kan den bookes for kr. 621,- t/r i SAS Go Light eller kr. 1.711,- på SAS PLUS Smart. Bemærk at priserne løbende kan ændret ligesom flyafgangene også kan ændres. Du vil dog have mulighed for at refundere din billet, hvis SAS aflyser – eller vælge en voucher til fremtidige rejser (indtil 16 dage før afrejse), hvis du skulle ændre mening.

Du er naturligvis velkommen til at vælge andre afgange, men det er disse to afgange, som giver en god mulighed for en dagstur og hvor hovedparten af gruppen er samlet på.

Der er ligeledes ledige pladser på begge afgange for EuroBonus-point.

Samlet arrangement i Berlin

Planen for dagen er at rejse med SAS første afgang til Berlin Brandenburg og så tage i samlet flok til Berlin, hvor vi laver et fælles arrangement for alle medlemmer af Frequent Traveler Danmark Facebook-gruppen i løbet af dagen. Vi vender tilbage med mere information om dette når vi nærmere, men er allerede igang med at sammensætte dagens program. Oplysninger om dette bliver postet i Facebook-gruppen.

Vi tager så senere søndag tilbage til Berlin Brandenburg Airport, hvor vi har god tid til at se den nye lufthavn og besøge Lufthansa Loungen. Har du ikke loungeadgang selv, så er der rigtigt mange med på turen, som har mulighed for at tage en gæst med. Vi forsøger at koordinere, så alle kan få adgang til loungen.

Du er naturligvis også velkommen til at deltage i turen. Det eneste du skal gøre er at bestille din billet selv. Du kan melde dig ind til Frequent Traveler Danmark Facebook-gruppen, hvor du har mulighed for at følge tråden om turen og få mere information. Alle er velkomne.

Det fælles arrangement i Berlin er for medlemmer af Facebook-gruppen. Som en ekstra bonus, så vil du som medlem også være en del af Skandinaviens førende netværk af Frequent Travellers, hvor du kan få masser af gode tips og tricks til at rejse smartere.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here