I dag, onsdag 28 september, har SAS den såkaldte “inaugural flight” fra Oslo til Miami – og imorgen går første afgang så fra København. FinalCall.travel var med til åbningen af ruten i Oslo – og her kan du se billederne fra festlighederne.
Der var et stort fremmøde til festivitasen i gaten da SAS fejrede åbningen af den nye rute til Miami. Ruten skal gå med 4 ugentlige afgange fra Oslo samt 3 ugentlige fra København – og dermed kommer SAS op på daglige afgange til Miami fra Skandinavien.
Til vinter vil det så være København som får fire ugentlige, mens Oslo går ned på tre.
I gaten på Gardermoen blev den nye rute fejret med manér. Her hold SAS-chef Rickard Gustafson en tale for alle fremmødte.
Miami-ruten er den fjerde i rækken af nye langruter, som SAS har åbnet indenfor et års tid. I september sidste år bleb ruten mellem Stockholm og Hong Kong åbnet og i foråret fejrede flyselskabet åbningen af ruter til både Los Angeles og Boston. Sidstnævnte dog ikke fløjet af SAS selv, men af PrivatAir, som er indlejet til at flyve ruten med en Boeing 737. (se vores anmeldelse af dette produkt her)
Miami er altså i denne omgang den sidste destination i rækken af nye langruter fra SAS. Men hvad fremtiden byder er svært at spå om. Når SAS i 2018 får levet det første Airbus A350-fly, så dukker der måske nye muligheder på igen, hvis de da ikke overrasker med at omlægge det nuværende rutenet eller indleje flere fly inden.
På Miami-ruten tilbyder SAS, som på de øvrige ruter (med undtagelse af Boston) tre klasser ombord: SAS Go (economy), SAS Plus (Premium Economy) og SAS Business.
Ruten skal – som udgangspunkt flyves med en af de nye Airbus A330enhanced-fly.
Tidstabel København-Miami
Fra København: Afrejse mandag, torsdag og lørdag SK953 kl. 9.35 med ankomst i Miami kl. 13.50.
Fra Miami: Afrejse onsdag, fredag og søndag SK954 kl. 15.50 med ankomst i København 7.10 den efterfølgende dag.
Tidstabel Oslo-Miami
Fra Oslo: Afrejse tirsdag, onsdag, fredag og søndag SK955 kl. 9.40 med ankomst i Miami kl. 13.50.
Fra Miami: Afrejse mandag, tirsdag, torsdag og lørdag SK956 kl. 15.50 med ankomst i Oslo kl. 7.05 den efterfølgende dag.
FinalCall.travel ønsker SAS tillykke med ruteåbningen.
Se flere billeder fra festlighederne her:
Opdatering:
Så er Erik Viking kommet i luften. Flyvetiden er 9 timer og 45 minutter.