Københavns Lufthavn i kovending: Beholder tværbanen

Foto: Københavns Lufthavn

Mens Københavns Lufthavn ganske hårdnakken har påstået, at den foreslåede nedlæggelse af tværbanen i forbindelse med udvidelsesplanerne i lufthavnen ikke vil få særlig betydning for afviklingen af trafikken, så har flyselskaber og piloter været ganske uenige. Nu vender lufthavnen og meddeleler, at de vil beholde tværbanen – i hvertfald i en tid fremover.

Det lader til at det efterhånden er blevet hverdag for lufthavnens ledelse, at ændre mening på områder, hvor de får stærk kritik.

Først var det kritik af lange køer ved sikkerhedskontrollen for indenrigsrejsende, hvor lufthavnen først havde svært ved at se problemet. Men efter massiv (og langvarig) kritik fra passagerer og flyselskaber, så indførte lufthavnen – langt om længe – hurtigere adgang for indenrigspassagerer.

Nu er det så den foreslående nedlæggelse af tværbanen, som normalt benyttes til landinger ved særlige vindforhold, som de trækker i land på. Planen var ellers at nedlægge den, så arealet kunne benyttes til at udbygge terminal-faciliteter med bl.a. flere shoppingmuligheder.

Hidtil har lufthavnen ellers udtalt at de ikke forventede at en nedlæggelse var et problem og ikke ville have særlig indflydelse på punkligheden eller flyvesikkerheden.

Det mødte stor kritik fra både piloter og flyselskaber.

Nu er Københavns Lufthavn, så vendt på en tallerken og har meddelt, at de fremover vil beholde tværbanen. Ihvertfalt i de næste 10-12 år.

Dog vil tværbanen stadig få begrænsninger i forhold til i dag da den vil blive afkortet og kun være 1.600 meter lag i fremtiden – mod de 2.400 meter den er i dag. Det skriver Check-in.dk

Forkortelsen betyder også at banen skal flyttes og i ikke vil kunne bruges af større fly, men i fremtiden primært kan benyttes af de mindre ATR og CRJ-fly, som bruges på kortere ruter. Derudover vil tværbanen kun kunne bruges i én retning, så det vil kun være muligt at lande fra øst og lette mod øst.

Lufthavnen skriver i en pressemeddelelse, at de med den nye investeringspakke har fokus på at nedbringe flyselskabernes omkostninger i København. Ironisk nok kommer denne udmelding samtidig med at lufthavnen offentliggør et årsenskab med en dækningsgrad på næsten 40% og er udsat for stor kritik af flyselskaberne for at opkræve for høje afgifter for at benytte faciliteterne.

Som en del af den fremtidige plan vil lufthavnen dog arbejde på at kunne tilbyde flyselskaberne lavere takster på indenrigsflyvning – noget som ikke tilbydes i dag.

Københavns Lufthavn vil desuden afsætte 20 mio. kroner til markedsføring af indenrigsruter.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here