Et nyt initiativ skal gøre det mindre stressende at rejse for personer med ADHD, autisme, demens og andre usynlige handicap og sygdomme.
Hvis du har et usynligt handicap eller en skjult diagnose, der gør turen gennem lufthavnen til en større udfordring end ellers, kan du fra 1. januar 2020 bære “solsikkesnoren”.
Den signalerer til medarbejderne, der arbejder i lufthavnen, at du kan have behov for ekstra hensyn, tid eller tålmodighed.
Medarbejderne spørger ikke hvilken diagnose eller handicap du har, men de vil have fokus på hvordan de bedst kan hjælpe dig.
Snoren er for dig hvis du lever med ADHD, angst, autisme, alzheimers, ordblindhed, gigt eller andre diagnoser der gør turen gennem lufthavnen sværere for dig end for de fleste.
Solsikkesnoren er for dig der kan og ønsker at rejse selv.
Er dit handicap eller din diagnose så hæmmende for dig at turen gennem lufthavnen er uoverkommelig, så kan du stadig booke personlig assistance via flyselskabet når du køber din flybillet.
Du kan hente solsikkesnoren fra 1. januar 2020 i Informationen i Terminal 3. Den udleveres også fra de fleste check-in skranker.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.