Køb SAS Travel Pass og få 2 måneder ekstra

SAS Airbus A320neo. Foto: SAS

SAS starter snart en kampagne, hvor du kan få to måneder ekstra, hvis du køber et Travel Pass.

For pendlere og andre, som rejser ofte på de samme ruter, så har SAS Travel Pass været et populært produkt.

SAS har netop offentliggjort en kampagne, hvor du kan få to måneders ekstra varighed på 12-måneders kortet, hvis du bestiller mellem 17. august og 16. oktober 2020.

Bestiller du i denne periode, så får du en varighed på 14 måneder på dit Travel Pass. Derudover har du også mulighed for at udskyde startdatoen på Travel Pass med 2 måneder fra købstidspunktet.

Det betyder at hvis du f.eks. køber dit Travel Pass d. 17. august 2020, så kan du vælge at det først skal starte fra 17. oktober 2020 – og vare 14 måneder herefter.

Et Travel Pass mellem f.eks. Aalborg og København, som giver adgang til ubegrænsede rejser på ruten i 12 måneder (+2 måneder ekstra i kampagneperioden) koster f.eks. omkring 19.900 EUR. Rejser du på Travel Pass, så vil alle billetter være udstedt i bookingklasse C, hvilket er fuldt fleksible SAS Plus billetter, som også giver maksimal bonusoptjening på dine rejser. Køber du 12 måneders kortet, så vil du også få Diamond status i EuroBonus allerede fra det tidspunkt dit kort bliver aktiveret.

Pendler du f.eks. 5 dage om ugen mellem Aalborg og København i en periode på 45 uger om året, så svarer det til en billetpris på omkring 370 kroner pr. enkeltrejse. Og det er altså for en fuldt fleksibel billet og med ubegrænsede rejser. Når man tillægger de ekstra to måneder, som kampagnen giver det en endnu lavere pris pr. rejse.

Du kan læse mere om Travel Pass samt se priser på andre ruter på dette link.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here