KLM renoverer kabinen på deres Boeing 737-800

KLM nye kabin. Foto: KLM

Det hollandske flyselskab, KLM, kan nu fortælle at de har startet en totalrenovering af kabinerne på 14 af deres Boeing 737-800 fly.

De nyrenoverede fly, som alle flyver europæiske ruter, kan fremover tilbyde passagererne mere komfort og stil. Derudover vil de bruge mindre brændstof da den nye kabine vejer 700 kg mindre end det interiør den erstatter.

Det første fly er allerede blevet sendt til ombygning, hvorefter de andre følger frem til marts 2022, hvor alle 14 fly skal være færdigrenoverede. Det er KLM’s egen tekniske afdeling som står for arbejdet.

Komfortable letvægtssæder

Det nye ergonomiske sæde – i både Business Class og Economy Class – skal kunne tilbyde passagererne mere komfort og benplads. Betrækket på stolene er lavet en genbrugt læder og er 20% lettere end tidligere, hvilket gør at interiøret ombord vejer 700 kg. mindre.

Dette medfører en årlig reduktion på 58 ton brændstof og 184 ton CO2 pr. fly. For alle 14 fly, så giver dette en besparelse på 812 ton brændstof o 2.576 ton CO2.

Wifi Ombord

Alle de 14 nyrenoverede Boeing 737-800-fly vil blive udstyret med WiFi ombord. For at bruge dette tilbud, så kan passagerer betale for adgang via KLM’s in-flight portal. Alle passagerer tilbydes 30 min. gratis beskedtjeneste, men hvis du vil kunne arbejde eller streame så skal du betale for disse pakker.

Læs også: KLM indfører WiFi på sine europæiske ruter

Hvert sæde i den nye kabine får sit eget USB-stik, hvor man kan få strøm til at oplade sin elektronik. Derudover får flyene større bagagehylder og LED-lys, som vil give en god atmosfære ombord.

Du kan se et 360 graders overblik af den ny nye kabine på dette link.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here