KLM: Pristryk og holdninger hindrer luftfartens grønne omstilling

Foto: KLM

Syv ud af ti danskere prioriterer prisen på flybilletten over alt andet, når de booker billet. Tallene stammer fra en undersøgelse om danskernes syn på luftfartens miljø- og klimapåvirkning, som KLM har fået udarbejdet af Ipsos.

Pristrykket i flybranchen gør det vanskeligt for luftfartsselskaberne at gå videre med ambitiøse foranstaltninger, der kan mindske luftfartens miljø- og klimabelastning. Det vil især være vanskeligt for luftfartsselskaberne at satse på dyre foranstaltninger, såsom at øge anvendelsen af bæredygtigt biobrændstof fordi det er 2-3 gange dyrere end almindeligt jetbrændstof, siger Paul Terstegge, nordisk chef for Air France-KLM.

Danskerne mener, at flyselskaberne og luftfartsorganisationerne bærer det største ansvar for at reducere luftfartens miljø- og klimapåvirkning, efterfulgt af politikere på nationalt og europæisk plan. Kun 4% af danskerne mener, at forbrugeren bærer det største ansvar for at gøre luftfart mere bæredygtig. I betragtning af, at langt de fleste flyrejsende prioriterer pris over bæredygtighed, er der en risiko for, at de ambitiøse klimaforanstaltninger ikke kommer godt fra start, når danskerne mener at ansvaret mere eller mindre alene ligger hos flyselskaberne og luftfartsorganisationerne.

KLM mener, at der er brug for politisk lederskab hvis luftfarten hurtigere skal blive mere bæredygtig. Et synspunkt som en væsentlig del af de adspurgte i undersøgelsen også bakker op om. Frem for alt, er der et behov for et klart økonomisk incitament til at flyve mere bæredygtigt og øge brugen af biobrændstof – dér spiller politikerne en vigtig rolle, siger Paul Terstegge.

Biobrændstof kan reducere luftfartens CO2-udledning med op til 80% og er generelt en effektiv måde til at reducere udledningerne fra luftfart på, ikke mindst fordi biobrændstof kan bruges i eksisterende fly. I dag er biobrændstof 2-3 gange så dyrt som almindeligt fossilt brændstof. Den høje pris gør det vanskeligt for luftfartsselskaberne, at skifte til biobrændstof og samtidig holde på passagererne – især fordi der ikke gives nogen skattefordele i forhold til bioflybrændsel, som man ellers ser det med biobrændstoffer, der er beregnet til vejtransport.

KLM satsede allerede for flere år siden på at stimulere efterspørgslen og udviklingen af biobrændstoffer til luftfart. I dag flyver KLM med biobrændstof, der er blandet i det konventionelle brændstof på alle sine fly på ruterne fra Los Angeles til Amsterdam. Det anvendte biobrændstof er lavet af brugt fritureolie og produceres af det Californien-baserede selskab Altair. Den højere pris på brændstof dækkes af de penge, som KLM har indsamlet gennem KLM Corporate Biofuel Programmet, hvor selskaber som Heineken og Accenture, samt Hollands infrastruktur- og miljøministerium støtter op økonomisk for at støtte overgangen til biobrændsel.

Mattias Goldmann, vicedirektør for Fores 2030-sekretariatet, besøgte for nylig Altair, som er verdens største producent af biobrændstof til luftfartsindustrien. Han mener, at den øgede anvendelse af biobrændstoffer er en vigtig brik i at gøre flytrafikken mere klimavenlig og ønsker, at se flere politiske initiativer, der kan hjælpe flyselskabernes omstilling.

Biobrændsel er, sammen med mere energieffektive fly, en vigtig del i indsatsen for at skabe en hurtigere reduktion af luftfartens klimapåvirkning. Det ville være rimeligt hvis flyvemaskiner med lavere klimapåvirkning betaler et lavere landingsgebyr, som man eksempelvis har besluttet i Norge – ens afgift på alle flyvninger, som det diskuteres i Sverige, hjælper ikke på omstillingen, siger Mattias Goldmann.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here