KLM med forbindelser til Færøerne

KLM fortsætter med at styrke deres tilstedeværelse på det danske marked. Sammen med Air France har de netop indgået et nyt samarbejde med Atlantic Airways, som skal gøre det nemmere at rejse til og fra Færøerne.

Styrkelsen af forbindelser til og fra Færøerne sker via et samarbejde med Atlantic Airways.

Samarbejdet med Atlantic Airways mellem Vagar (Færøerne) og København, Billund, Aalborg, Bergen, Edinburgh og Reykjavik betyder, at de, der bor på Færøerne nu får nem adgang til KLM’s og Air Frances’ netværk af 314 destinationer fordelt på 116 lande.

Derudover tilbyder KLM og Air France også muligheden for at besøge denne populære destination til dem, der ønsker at opleve Færøernes naturskønne omgivelser og mærke historiens vingesus ved det uspolerede øhav.

”Færøerne er inde i en meget positiv udvikling og det ønsker vi selvfølgelig at tage del i og bakke op omkring. Derfor vil vi gøre det nemmere at rejse til denne populære destination. Vores afgange tilbydes både dem, der rejser med forretning som formål samt dem, der blot ønsker at opleve den skønne færøske natur. Derudover vil vi skabe nemmere adgang for de, der bor på Færøerne, til at benytte sig af vores netværk bestående af 314 destinationer i 116 lande.” Siger Anita Wagner Feddersen, Landechef for Air France-KLM i Danmark.

Glæden ved det nye samarbejde er gensidigt: ”Vi er meget begejstrede for det nye samarbejde med AirFrance KLM. Atlantic Airways er uden sammenligning det største selskab, der flyver til Færøerne og AirFrance KLM er en af de største globale luftfartselskaber. Sammen vil vi udvide vores globale rækkevidde og yderligere forbinde Færøerne med et omfattende netværk af destinationer over hele verden.” Siger Jóhanna á Bergi, CEO i Atlantic Airways.

Atlantic Airways er Færøernes nationale flyselskab, med forbindelse til Vagar, som er Færøernes eneste lufthavn. Atlantic Airways har over 3.000 årlige afgange og 12 destinationer med gode forbindelser til AirFrance KLM’s destinationer, som København, Billund, Bergen og Edinburgh. Atlantic Airways er en af de yngste flåder i verden, bestående af Airbus 319, 320 fly og den højeste regelmæssighed til og fra Vagar lufthavn.

På det danske marked er antallet af afgange med KLM steget til 48 om ugen fra København til Amsterdam, 35 fra Billund til Amsterdam og 27 fra Aalborg til Amsterdam. Air France har 14 ugentlige afgange fra Billund og 35 afgange fra København til Paris Charles de Gaulle.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here